syn til, at saa mange udmærkede Kandidater, hvis Overlegenhed jeg fuldeligen erkjender, ikke havde bragt det videre. Imidlertid erholdt jeg dog ved Examen, der igaar fuldendtes, den eneste nu mulige Udmærkelse, at blive indstillet til Regjeringen; thi al i Charakteren udtrykkeligen nævnt Udmærkelse er med Hensyn til Embedsexamina forbudt[1]. I Hensyn hertil maa jeg dog tillade mig at bemærke, at det aldeles strider mod mit Ønske, at Du umiddelbart eller middelbart skal søge at bringe denne Distinktion til almindelig Kundskab; thi hvis de, der interesserer sig for mig, ønsker at vide det, saa bliver det dem dog ikke ubekjendt, og jeg vil ugjerne bære Skinnet af selv at være Udbreder af min egen Ros, saa meget mere, som jeg er den første, der nogensinde har faaet denne Distinktion.
Stokke, 14 januar 1832.
- Kjære Trine!
Forrige Tirsdag den 11te Januar blev jeg færdig med den praktiske Examen[2] og reiste Dagen efter med Klem’s Heste til Stokke, hvor jeg ankom igaar; det var min oprindelige Beslutning at reise herfra om Mandag; men efter Tantes Anmodning, hvorpaa jeg lagde nogen Vægt, kommer jeg først til at reise paa Tirsdag og venter at række hjem samme Dag. Alt er ellers vel.
- ↑ Nemlig ved kgl. Resol. 7 Mai 1828, der befaler, at der herefter ved latinsk Embedsexamen skude gives 3 charakterer (Laud, Haud ill. og Non cont.), og at, i Tilfælde af Udmærkelse, skulde dette ei betegnes ved særegen Charakter, saaledes som tidligere havde været Tilfældet, men gjøres til Gjenstand for Indberetning til Regjeringen.
- ↑ Indtil 1848 var den praktiske Prøve en egen Examen med særskilt Charakter.
