Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/192

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

bliver som sædvanligt først fuldendt nær under Jul, som jeg, efter min forhen tilkjendegivne Beslutning, maa tilbringe her for i Begyndelsen af Januar at underkaste mig den praktiske Examen, hvorefter jeg agter at komme hjem. – – – –

Christiania, 22 December 1831.

Kjære Trine!

Min Hensigt med dette lille Brev er at meddele Dig Udfaldet af min Embedsexamen. Jeg har i Almindelighed kun lidet at underrette Dig om, der er af synderlig Interesse; thi hvad mine udvortes Forholde angaar, da er det kun lidt, som Du i denne Henseende kan bekymre Dig om at vide, og hvad mine Planer og Udsigter betræffer, da er jeg af Naturen ikke meget tilbøielig til at aabenbare dem for nogen, da det vilde ærgre mig at meddele en anden en Plan, der ikke blev virkeliggjort, og fordi det i det hele er en Grundsætning hos mig ikke at vække andre Forventninger end dem, jeg med Vished forudser at kunne opfylde, da jeg af Erfaring ved, at, jo mindre man lover, jo færre Beslutninger og Planer man lader sig tumle af, desto mere præsterer man i Virkeligheden. Endnu mindre Lyst til udførligen at udbrede mig har jeg, naar jeg snart venter at kunne gjøre mine Meddelelser mundtligen og personligen. Med Hensyn til Examens Resultat da var jeg forud paa den ene Side temmelig vis paa at faa Laudabilis, ligesom jeg paa den anden Side heller ikke gjorde Regning paa at faa nogensomhelst Slags Distinktion; thi omendskjønt jeg var mig bevidst med megen Samvittighedsfuldhed, Nøiagtighed og Udførlighed at have gjennemarbeidet alle Fag, hvorfor der ved Examen skal gjøres Rede, saa var der dog ingen Sandsynlighed for at opnaa videre end bedste Karakter, naar jeg tog Hen-