Den 2den September [1830].
- Kjære Trine!
– – – – – – Christian Langberg er endelig kommen hjem fra sin lange Reise. Han har voxet meget og er i Omgang meget interessant, da han paa sin Tur har havt Anledning til mange Iagttagelser. Jeg lever ellers som sædvanligt, opholder mig for største Del paa mit Værelse, spadserer, besøger Storthinget og er en Gang imellem ude om Aftenen, skjønt jeg har denne Tid til mine Arbeider meget kjær.
Christiania, 30 September 1830.
- Kjære Tellef!
Tak, fordi Du saa snart underrettede mig om Christians Hjemkomst. Foruden, at Søfarten i September allerede ikke længer er tryg, maa jeg antage, at den gamle skude nu ogsaa begynder at blive skrøbelig, saa man nok kan have Aarsag til at være ængstelig – –
Ellers maa Du skrive mig, om der er noget, Du behøver, førend al Transport ophører. Jeg skal, uden at det generer mig, nok skaffe Dig, hvad Du trænger til. Min Kasse er nu igjen bragt paa ordentlig Fod, og Kredit mangler jeg heller ikke. Begge Muncherne,[1] som Du fortalte at have seet i Kragerø, er igjen komne hertil. Andreas har befundet sig særdeles vel tilfreds i Kragerø, og dette Vidnesbyrd giver i det mindste alle Fremmede Stedet.
– – – – – – Her regner næsten uophørlig saa at den ellers ubetydelige Akerselv truer med Ødelæggelser paa Møller og Broer. Hele Kompagnier Sol-
- ↑ Historikeren P. A. Munch, der kaldtes med Fornavnet Andreas, (der menes overalt denne, hvor Andreas M. omtales i disse Breve), og en af hans Brødre.
