lige, at hin scene nødvendigen i Indbildningskraften maa gjentage sig. Jeg vilde saa inderlig gjerne komme hjem; men mange Hindringer gjør mig det umuligt, hvoriblandt jeg blot vil nævne den, at jeg for nærværende ikke eier saa mange Penge, at jeg kunde tilbagelægge den halve Del af Reisen.,
Dødsfaldet lader jeg i Tante[1] Dahlls Navn indrykke i Rigstidenden, der synes mig at være mest passende.
Mere kan jeg ikke skrive, førend jeg om nogle Dage bliver mere fattet; dog venter jeg sikkert, at Du eller Tellef snarest giver mig Underretning om Tingenes Gang.
Christiania, 15 Februar 1830.
- Kjære Trine!
Da jeg sidste Gang skrev Dig til, var jeg saa forvirret og nedslagen, at jeg ei engang – kunde overveie Følgerne af den Skjæbne, der har rammet os alle. Ved senere at overtænke den Stilling, hvori vor uforglemmelige Bedstemoders Afgang har sat os, finder jeg især din Tilstand beklagelsesværdig og føler mig derfor opfordret til at undersøge, om dit fremtidige opholdssted er bestemt eller, i modsat Fald, at tilbyde alt, hvad jeg kan bidrage, til at betrygge Dig Fremtiden. Skulde Du have vis Udsigt til at komme i et Hus, hvor Du kunde ønske at være, saa er det ei alene mit Tilbud, men min Bøn, at Du vil lade mig sørge for de Udgifter, som din Klædedragt o. s. v. for Fremtiden vil foranledige, saa at ikke Løn eller anden Erstatning blev Betingelsen for at blive optagen i en saadan god Familie. Hvis intet saadant Tilbud er givet Dig, eller Du ikke skulde kunne gjøre Dig Forventning om at vorde antagen i et godt Hus af
- ↑ Morbroderen var fraværende paa en længere Udenlandsreise.
