Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/176

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

næsten bestandige Lod at opofre den største Del af Dagen til uvedkommende Sysler, saa kan jeg nok hermed være fornøiet, og der kan endog med denne Tid gjøres meget betydelig Fremgang. Skulde der herefter blive større Mellemrum mellem mine Breve end hidtil, saa maa Du ikke tilskrive min Forsømmelse dette, men udlede det af min store Sparsomhed med Tiden, der er min eneste Eiendom. – – – –

Christiania, 7 Februar 1830.

Kjære Trine!

– – – – – – – – – – – – Markedstidens Urolighed og Forstyrrelse har ogsaa strakt sig til mig, skjønt jeg ikke en eneste Gang har besøgt det egentlige Marked, som jeg endnu kun kjender af en ikke meget lovende Beskrivelse; men paa Grund af den store Mængde Bekjendte, der paa denne Tid besøger Byen, har jeg i disse Dage, forsaavidt Tiden tillod det, været i idelig Bevægelse med at gjøre og modtage Besøg.

Mine Finantser har jeg nu igjen bragt paa Fode ved en Mængde Informationstimer; men til Anskaffelsen af de til mit Studium fornødne Bøger ser jeg for det første ingen Mulighed, saa at jeg maa hjælpe mig ved Laan, der ofte er forbundet med Vanskeligheder nok, men ogsaa hertil har jeg altid været vant uden ved saadanne ubetydelige Hindringer at lade mig standse i min Fremgang – – – –

At Bedstemoder har gjenvundet sin forrige Helbredstilstand, var den kjæreste Efterretning, Du kunde meddele mig; hendes seirende Livskraft berettiger til det glade Haab, at vi endnu i mange Aar kan se hende blandt os. – – – –