Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Stilling et Trældomsaag, og naar Du kunde være Vidne til mit ensomme og stille Liv, da vilde Du erklære min Tilstand sørgelig og glædeløs, og dog kan jeg forsikre Dig, at jeg just i et saadant Forhold finder min største Fyldestgjørelse og Tilfredsstillelse.

Tilfældet har idag givet mig mere Tid til at skrive end sædvanligt, da det smukke Veir har foranlediget Rektoren til at give Skolen den maanedlige Eftermiddagsfrihed, hvorved jeg faar to Timers Læsning mindre.

Disciplene her ved Skolen er, med enkelte Undtagelser, elskværdige og opvakte Gutter, saa at jeg ei uden Glæde kan træde ind i Klasserne; at derfor min Undervisning ei er uden Fremgang, følger deraf. – –

[Skien], 5 April [1829].

Kjære Trine!

Ihvorvel jeg, som Du siger, ei meget plages af ugrundet Ængstelse, kan jeg dog ei nægte, at din lange Taushed foruroligede mig ved den nedslaaende Anelse om, at noget kunde have tilstødt Bedstemoder, en Tanke, hvorved jeg stedse skjælver. Desto gladere Forestillinger frembragte derfor dit Brev. – – – –

– – At jeg nu tilintetgjør enhver Gnist af Haab hos Dig om min Hjemkomst i Paasken, gjør mig ondt; men Du tilgiver mig, naar Du hører mine Grunde, at jeg dels ikke tør spilde mine faa Penge ved en unødvendig Reise, dels for min Tilfredsheds Skyld anser mig forpligtet, skjønt ei tvungen, til at anvende disse korte Ferier paa mine Studiers Fortsættelse.

Som den gjerrige aagrer med sine Penge, saaledes maa jeg aagre med min Tid. Hvis Du antager, at jeg allerede har naaet min Virksomheds Maal, da feiler Du høiligen; jeg har endnu neppe naaet Midten af den Bane, som jeg har foreskrevet mig, og til hvilke Forsætter en saadan Betragtning leder, indser Du nok.