Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/155

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

havt mit Blik fæstet paa Opnaaelsen af de udvortes Fordele, som vort Lands Indretninger og nuværende Tarv allerede tidligen aabner den Studerende, da maatte jeg have betraadt en kortere og lettere Vei til mit Maal og vilde derved uden Tvivl hurtigere have seet mig istand til en selvstændig Underholdning og Erstattelse af det allerede modtagne. Men denne Tanke stemmede kun lidet overens med min Aands Fordring (?), og, som jeg har begyndt, saa agter jeg at fortsætte og at fuldende. Skulde end nogen heri tillægge mig Mangel paa Livsklogskab, saa er ikke selv denne den høieste Visdom. Desuden bør Frugterne vel modnes, førend de plukkes af Træet. De modtage derfor Forsikringen om min hjerteligste Taknemmelighed og Hengivenhed som Bevis paa min aldrig ophørende Erkjendtlighed. Er Dem og mig et varigere Liv [forundt], er jeg forvisset om, at Midler til mere haandgribeligen at vise Dem mit [Hjertes] Følelser ikke vil mangle mig. Falder De som tidligere Offer for den uskaansomme Død, da nægtes Dem vel jordisk Løn, men ei den virkelige Erstatning; thi «de skal hvile fra deres Arbeide, men deres Gjerninger følger dem.» Med sønlig Kjærlighed

A. S.

Skien, 15 Juli 1828.

(Til Johan C. Dahll).
Kjære Onkel!

Min Erkjendtlighed mod Deres store Fortjenester af mig, der stedse levende har staaet for min Erindring, stemmer mig ved den nærforestaaende, ei uvigtige Forandring i mine Kaar til Betragtningen der gjør det til Trang for mit Hjerte at aflægge den oprigtigste Tak for Deres Velgjerninger.