Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ei ubillig. Desuden kjender saavel Du som Bedstemoder mine Kaar og Nødvendigheder næsten ligesaa godt, som jeg selv kjender dem, saa at jeg ingenlunde skulde tilskrive Udeblivelsen af Hjælp Mangel paa Bekjendtskab med min Tilstand eller min Taushed, der stiltiende beder, men Bedstemoders Uformuenhed til nogen Slags Understøttelse, og det saa meget mere, som Bekymring for Nu- eller Fremtid aldrig foruroliger mig, hvad der end kan følge.

At Du i mit forrige Brev fandt noget anstødeligt, gjør mig ondt; jeg vilde i saa Fald ønske det uskrevet. Hvori Tonens Misbrug kan ligge, ved jeg ikke, da jeg ei engang husker dets Indhold. Kun er det mig ubegribeligt, hvad der har kunnet foranledige nogen saadan Sindsstemning hos mig, da min Charakter er saa phlegmatisk, at jeg neppe stemmes til Uvillie ved virkelige Fornærmelser, endsige uden Anledning. Jeg beder Dig derfor at glemme det forhadte Papir og tilgive mit fredelige Sind Forseelsen. – – –

[Juli 1828].

Kjære Trine!

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – Bedstemoders Tilbud om Anskaffelsen af Klæde af saa stor Kostbarhed er jeg glad ved at kunne afslaa, baade fordi jeg ved Fortjenesten af min Privatundervisning har kunnet forsyne mig med det nødvendige, og fordi Bedstemoders Kaar ei svarer til hendes Hjerte. Derimod antager jeg med Glæde dit Forslag om at tilveiebringe mig nogle Victualier; thi disse ved jeg, at Bedstemoder bedre kan afse, og mig er de af stor Vigtighed, da jeg for Økonomiens Skyld blot har leiet et Værelse, nemlig hos en Fru Mikkelsen i øvre Voldgaden. Prisen derfor er 3½ Spd. maanedlig, som jeg efter den i Christiania sædvanlige Leiebestemmelse fandt meget antagelig. Kan Bedste-