til ufravigeligen at holde den Retning, der fører til det bestemte Punkt, kan vi intetsteds finde uden i vor egen Fornuft. At derfor nogen udvortes Tilstand væsentlig kunde bidrage til Gjenstanden for vor aldrig hvilende Attraa og Længsel, Lyksalighed, er en af disse farlige og fordærvelige Vildfarelser, hvormed Menneskeslægten ligesom er befængt. Og just denne Fordom, hvortil vort Væsens Organisation giver den nærmeste Anledning, gjør os stedse misfornøiede med det nærværende Øieblik, med den nærværende Stilling; Derfor bestaar næsten vort hele Liv af forviskede Minder af det forbigangne og tomme, stedse skuffende Forhaabninger om Fremtiden. Heraf disse vanvittige Klager over det nærværende og Lovtaler over det forsvundne, der, hvis de var virkelige, vidnede om Verdens nær forestaaende Undergang, der ikke letteligen bør befrygtes. – –
Idag (2den P. D.) er jeg indbuden til Middag og Komedie til Aften af Apotheker Mühlertz. Komedien spilles paa Klubværelset af en dansk skuespiller Olsen og hans Suite[1]. Det er nu meget længe, siden jeg har været ude. Overlæreren har i den senere Tid næsten uafbrudt været saa syg, at jeg ængstes ved det sandsynlige Udfald. – –
Den 23de April [1828].
- (Til Søsteren.)
At jeg idag skriver, maa Du alene tillægge min erkjendtligste Tak for de tilsendte og i bedste Forfatning modtagne Sager.
Om det vil lykkes mig at blive skilt ved den Mængde Kar, jeg nu Tid efter anden har modtaget, og den sønderrevne Pude, ved jeg endnu ikke.
- ↑ Heriblandt skal have været flere Skuespillere, som siden kom til Christiania Theater.
