Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

givne Raad som villige til at søge dem, dels ogsaa fordi jeg erkjender min, maaske enhvers Uformuenhed til at gjøre et Valg i saa Maade, hvis opfyldelse under alle Omstændigheder ledede til et ønskeligt Resultat, – hvis jeg ikke var kommen ind paa den Tanke, at et lidet gavnligt, maaske endog uanvendeligt, Raad dog kunde være bedre end fuldkommen Taushed. – – – – – – – – Din Bekymring om den heftige Kuldes Virkninger paa mig har denne Gang været ugrundet, idet Vedkommende imod min Forventning har været forsynet med tilstrækkeligt og upaaklageligt Brænde. Jeg er til imorgen buden paa Bal hos Kjøbmand M. Det vil vorde den første Gang, jeg har været ude siden mit Ophold hjemme, da jeg afslog Indbydelsen til det i Anledning Kongens Fødselsdag holdte Bal. – – –

Den 26de Februar [1828].

Kjære Trine!

– – – – – – – – – – – – – – – – Men efterat jeg har begyndt at skrive og altsaa ser mig sat i den Nødvendighed at fortælle, kommer jeg ind paa den Erfaring, at jeg Gudskelov intet har at meddele, der fortjente Papir og Blæk, endnu mindre Tid fra min og Gjennemlæsning fra din Side; dog, da det overhoved forekommer mig, vor Brevvexling siden sidste Besøg gaar overmaade langsomt, og jeg desuden antager, at det kun er i Kjøbmandsbreve, man maaler skriftlige Meddelelsers Interesse efter Indholdets Vigtighed, da desuden Breve fra mig, hvis Hensigt er et eller andet Øiemeds Opnaaelse aldrig eller i det mindste meget sjelden kan være Dig, endnu mindre andre Vedkommende, synderlig kjærkomne, saa tager jeg ikke i Betænkning at opvarte med en meget mager Ret, der i det mindste for mig har den ønskelige Følge, at jeg med desto større sikkerhed kan vente at gjengjældes med noget bedre.