Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dem ynkes jeg eller ler i mit Hjerte. Kort, jeg kan forsikre Dig, at jeg med megen Tilfredshed har tilbragt denne Paaske ved vexelvis at sove, spadsere, læse og tænke.

Støvlerne har jeg ei alene faaet, men prøvet, udtraadt og halv opslidt. Med Støvlerne fulgte Papiret, hvorved jeg dog maa gjøre den Bemærkning, at kun 8 Bøger istedetfor et halvt Ris er kommet i mine Hænder. Jeg skal, saa meget Høflighed tillader, undersøge Aarsagen til det øvriges Udeblivelse; dog ønsker jeg, at Du ikke lader Bedstemoder vide noget herom, da hun i sin Iver i at forfølge den første Retfærdighedsgrundsætning «hver sit», endogsaa ved Bagateller som her, høster mere Skade end Gavn; desuden er Papiret gaaet gjennem saa mange Hænder, før det kom til mig, at Sandhedens Erkjendelse bliver meget vanskelig. – – – – Endnu maa jeg lægge Dig paa Hjertet, at Du endelig søger at fraraade Bedstemoder at gribe det haarde, ja skrækkelige Middel at overlade hendes Anliggender med Onkel i Rettens Hænder. Hvad Udfald det end fik, er jeg overbevist om, at det vilde forvolde hendes Hjerte den største Græmmelse, ja forkorte hendes Liv; førend man endnu har grebet dette Middel, viser det sig ikke i sin mørke og skrækkelige Farve; men ifølge sin Natur er Proces mellem Moder og Barn noget gyseligt og unaturligt.v Hvor meget sødere at lide overlast end haardnakket, endog med Formuens Tab, at forfølge sine Rettigheder! – –

Den 16de Mai [1827].

Kjære Trine!

– – – – Min egentlige Hensigt med dette Brev er et Anliggende, hvorfor jeg nu en temmelig Tid har været befriet, og hvis Fornyelse jeg desto mere ugjerne skrider til, …… at Du vil anmode Bedstemoder om en 5 eller 6 Spd. for igjen at faa frit Aande-