Tidsspilde, der allerede er virksomme Grunde nok til ikke at tænke derpaa.
Tredie Paaskedag [1827].
- Kjære Trine!
Jeg tør med Vished antage, at mange i mit Sted vilde faaet Afsmag, om ikke Afsky, for alle Fest- og Høitidsdage; i en Række af 5 Aar har jeg, naar der undtages, at det har lykkets mig at opholde mig 3 Juler hjemme, tilbragt alle Helligdage uden mindste Adspredelse, der flyder af passende selskabelig Omgang.
Enten flagrede jeg om paa Søen eller indsugede raa Frisers tykke Tobaksdampe, eller jeg sad ensom, ikke forladt, paa et faldefærdigt Tagkammer i en Stad, hvor den af Handelen flydende Politur har parret sig med det indre Lands raa Natur og fremavlet en Bestand, der, uden at være et Uhyre, ikke med Uret kunde kaldes et Misfoster. Hvad Under da, om nogen under saadanne Omstændigheder vrededes paa alle Festdage, hvor han uden bestemte Sysler kun des bedre fik Leilighed til at kjede sig og beklage sin uheldige Stilling? Og dog kan jeg forsikre Dig, at intet af dette finder Sted hos mig, at jeg er intet mindre end misfornøiet med mine Omstændigheder, at jeg aldrig, ikke engang om Helligdagene, plages i ordets egentlige Forstand af Kjedsomhed. Jeg nyder Frihedens Goder maaske i en saa udstrakt Betydning, som den kan blive nogen til Del; er ingen Slave hverken af mig selv, af andre eller af Omstændighederne, finder derfor altid Midler ei alene til Sysselsættelse, men til Begeistring for det sande og værdige. De, der i den falske Formening i Adspredelsernes tomme Drømmebilleder, som de dyrt nok tilkjøber sig, at have grebet Lykken selv, maaske ved Tanken om mig udbryder i Daarens intetsigende Medlidenhedsudtryk «stakkel», over
