Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/122

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Videre har Du, om jeg ei tager Feil, engang skrevet mig til, at Bedstemoder med sin sædvanlige omsorg for mig havde tilveiebragt et, til et Par Benklæder tilstrækkeligt, Stykke sort Klæde At jeg høiligen, ja uundværligen trænger til et Par Benklæder, ved Du vist, da jeg i den Grad har vokset, at jeg neppe kan bruge dem, jeg har, som desuden Alderen viser sig paa. Kunde Du faa det mig tilsendt, da det er mig bestemt, og jeg havde Penge at lade det forfærdige, vilde jeg være hjulpen. – –

Den 21de November 1826.

Kjære Trine!

Vor Halvaarsexamen er forhaanden. En Examen er virkelig en herlig Ting, ikke alene for Skolediscipelen, men for ethvert Menneske overhoved; den kan aldrig for ofte finde Sted. Kan vi ikke, ligesom ved Skoleexamen, saa ogsaa ved nøie Examinering af os selv finde, at vi ved hvert Hvilepunkt i Livet er komne et Skridt videre til det egentlige sande Maal, tror jeg neppe, det staar fuldkommen godt til med os. De viseste og bedste Mænd fortakkede for en stor Del deres Fuldkommenhed den ofte gjentagne og uafbrudte Prøvelse af sig selv.

Biskopen var særdeles fornøiet med denne Bys lærde Skole; han vilde endog næste sommer begive sig hid for at være tilstede ved Hovedexamen, noget, man anser for en mere end almindelig Udmærkelse og Æresbevisning. – – – – – – – – – – – –

Den 5te December 1826.

Kjære Trine!

Du vil kalde mig ubetænksom og vægelsindet, og jeg fortjener det. For en Maaned siden ansporede jeg Dig af alle Kræfter at faa de Hindringer tilsidesatte, der stod i Veien for at deltage i en Reise[1], som jeg ind-

  1. Til Stokke.