Samtidig med, at Professor Schweigaards Mindestøtte reises i Norges Hovedstad, overgives herved til Almenheden et Skrift, der søger at give et Billede af hans Barndom og Ungdom.
Det er ham selv, der gjennem egne Breve har givet de rigeste Bidrag til dette Billede. Fra sin Indtræden paa Skiens Skole og til sin overtagelse af Lektorposten – eller fra 1825 til 1835 – stod Schweigaard i en fortrolig og, paa de sidste to Aar nær, stadig Brevvexling med sin eneste Søster. Disse Breve er tilligemed enkelte andre endnu opbevarede Familiebreve overladte Udgiveren dels for at trykkes dels for ellers at benyttes i biografisk Øiemed. Det samme er Tilfældet med Breve fra Professor Schweigaard til hans tidligere Lærer i Tydskland og nogle Vennebreve, fornemmelig til Welhaven, fra Udenlandsreisen 1833–35. Schweigaard har ogsaa i sin Ungdom brevvexlet med andre Venner f. Ex. P. A. Munch; men disse Breve er desværre efter al Sandsynlighed tabte, ligesaavel som alle de Breve, Schweigaard selv i yngre Dage har modtaget, samt de Breve, han fra Udenlandsreisen skrev til sin Forlovede.
De fleste Breve til Slægtninger er her kun trykte stykkevis. Det er tilsammen omtrent Halvdelen, som er trykt. Hvad der er udeladt, er for privat eller har ialfald for liden Interesse til her at medtages. Men Udgiveren vil udtrykkelig tilføie, at der i det udeladte intet findes, der forstyrrer det mægtige
