Side:Aschehoug - Socialøkonomik - 1.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
13
Kap. 2. Socialøkonomikens Methode og System.

kommer, ere rigtige, maa igjen prøves paa Erfaringens Maalestok. De maa verificeres, det vil sige, det maa gjennem ny Undersøgelse af Enkeltheder prøves, om Sætningerne stemme med de Kjendsgjerninger, til hvis Forklaring de skulle tjene[1].

§2. I Socialøkonomiken have disse Methoder været anvendte i høist forskjellig Udstrækning. Adam Smith benyttede begge. Om Ricardo har det ofte været sagt, at han omtrent udelukkende anvendte den deduktive Methode. Dette er da kun sandt, naar man tænker paa hans Principles of Political Economy. Selv i dette Værk paaberaaber han sig dog ogsaa ofte praktiske Erfaringssætninger. Nogle af hans mindre Afhandlinger indeholde mesterlige Anvendelser af den induktive Methode. Malthus anvender i Befolkningslæren begge Methoder, ogsaa den induktive, saalangt han havde konkludente Kjendsgjerninger til sin Raadighed. Senior hævdede derimod i sit Hovedværk Deduktionen paa en høist ensidig Maade. Spørgsmaalet om, hvilken Methode der egner sig bedst for Socialøkonomiken, optoges af Stuart Mill[2] og har senere været drøftet i det Vide og Brede. Mange fandt, at Mill tillagde Deduktionen for stor, Induktionen for liden Betydning. Enkelte nægtede endog, at hin overhovedet havde nogen Berettigelse. Modstanden kom fornemmelig fra den nyere historiske Skole i Tyskland, men ogsaa fra nogle en-

  1. Her henvises til Cossa, Introduction, Side 67—92; Marshall, Principles, Bog I, Kap. VI, §§ 1—3; Schmoller, i Conrads HWB., Artikelen Volkswirtschaft, Volkswirtschaftslehre und -methode, som er ledsaget af en meget udførlig Henvisning til den tyske Litteratur; C. Menger, Untersuchungen über die Methode der Socialwissenschaften, 1883. (Om Striden mellem ham (Die Irrthümer des Historismus, 1884) og Schmoller se en Afhandling af sidstnævnte Forfatter, der er optrykt i hans Zur Litteraturgeschichte der Staats- und Sozialwissenschaften, 1888, Side 275—304); J. E. Cairnes, Logical Method, 1876; J. N. Keynes, The Scope and Method of Political Economy, 1891, anden Udg. 1897; Palgrave, Dictionary, Artiklerne Deductive Method, Inductive Method og Method of Political Economy (af Sidgwick); Léon Say, Nouveau Dictionnaire d’Économie Politique, II, 784; Maurice Block, Progrès, anden Udg. (1897), I, Side 19—43, med flere interessante Litteraturoplysninger. I norsk Statsøkonomisk tidsskrift, 1895, Side 130—175, har Dr. Oskar Jæger givet en klar, kritisk Fremstilling af Emnet, i hvilken han væsentlig slutter sig til den østerrigske Skole.
  2. Navnlig i hans System of Logic, (1843), Bog VI, Cap. IX.