maa endog indrømmes, at en Mening der gjør sig gjældende hos en større Kreds af ledende Videnskabsmænd, kan vise sig at være forhastet eller ubegrundet. Bimetallismen afgiver et slaaende Exempel herpaa.
Det er derfor let forklarligt, at Sondringen mellem den rene og den anvendte Socialøkonomik fremdeles fastholdes af ikke faa Forfattere, om de end drage Grænsen paa indbyrdes temmelig afvigende Maader.
Nyere tyske Forfattere pleie at sondre mellem den theoretiske Socialøkonomik paa den ene Side og Økonomiens Politik paa den anden Side[1]. Der er dog Meningsforskjel om, hvorledes Grænsen mellem disse bør drages. De fleste sige, at den første betragter de økonomiske Kjendsgjerninger, saaledes som de foreligge, den anden forklarer, hvilke økonomiske Formaal Staten Og Samfundet bør stille sig. Socialøkonomiens Politik undersøger altsaa, hvorledes de økonomiske Forhold bør være, samt, paa Grundlag af den theoretiske Nationaløkonomis Sætninger, hvorledes disse praktiske Formaal bedst naaes. Dette er Socialøkonomiens praktiske Del. Den første beskriver, den anden foreskriver. Grænsen mellem dem bliver ikke skarp, medmindre den praktiske Del indskrænker sig til at udvikle, hvilke Regler Stat Og Kommune have at følge i sin økonomiske Politik. Men dette bliver ganske betydningsløst; thi det er klart, at de Fremskridt, der gjøres i Samfundets økonomiske Tilstand, for en væsentlig Del skyldes rent private Foreninger eller Indretninger[2].
Til disse to Dele af Socialøkonomiken slutter sig, efter den nu i Tyskland almindelig Systematik, en tredie, nemlig Finantsvidenskaben, der undersøger, hvorledes Stat og Kommune til-
- ↑ Se herom Conrad, Grundriss zum Studium der politischen Ökonomie, I, 1896, § 1 og Philippovich, Grundriss der politischen Ökonomie, navnlig I, § 18 og II, Indledningen; Dietzel, Theoretische Socialökonomik, Kap. 2, § 2; Schmoller i Conrads HWB., Artikelen Volkswirtschaft, Volkwirtschaftslehre.
- ↑ Schmoller vil derimod skjelne mellem en almindelig (generell) Nationaløkonomik, der fremstiller de for alle civiliserede Samfund fælles økonomiske Sætninger, og en speciel Nationaløkonomik, som forklarer, hvorledes disse ere at anvende hos det enkelte Folk med behørigt Hensyn til dets Historie og eiendommelige Forhold.
