Side:Aschehoug - Socialøkonomik - 1.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
5
Kap. 1. Videnskabens Gjenstand og Opgave.

vendt Videnskab. Man tænker sig altsaa Forholdet mellem den rene og den anvendte Socialøkonomik som et Sidestykke til Forholdet mellem den rene eg den anvendte Mekanik. Ingen nægter nu, at denne er en Videnskab.

Senior, Cairnes og Keynes have ført udmærket Forsvar for en skarp Udsondring af den rene Socialøkonomik. At sammenblande den med de praktiske Anvendelser af dens Sætninger har sine Ulemper. Den rene Videnskab skal fremfor alt søge Sandheden uden at vige tilside. Om den leder til ubehagelige Resultater. Den skal stille sig uafhængig af alle tilfældige og forbigaaende Interesser, upartisk ligeoverfor Tidens Stridsspørgsmaal, f. Ex. Tvisten mellem Frihandels- og Beskyttelsesinteresserne, mellem Monometallismen og Bimetallismen, upartisk med Hensyn til Spørgsmaalet Om Normalarbeidstiden o. s. v. Blander Videnskaben sig umiddelbart ind i saadanne Tvistespørgsmaal, løber den Fare for at hildes i en eller anden af de kjæmpende Interesser eg tabe sin Upartiskhed eller ialfald blive mistænkt derfor. Den mister da sin Indflydelse paa den offentlige Mening. Saadan Skjæbne har ikke sjelden rammet Videnskaben, naar den har vovet sig ud i det praktiske Livs Strømninger. For enkelt Mand er dette dobbelt betænkeligt. At finde den rette Løsning af alle de mangfoldige Spørgsmaal, som ere oppe i det praktiske Liv, kræver en Fagkundskab, en skarp og opøvet Dømmekraft, som Videnskabsmanden ofte savner, og som ialfald ingen enkelt Mand raader over udenfor et snævert Omraade (Senior). Det maa erkjendes, at den enkelte Videnskabsmand, som drister sig til at give en systematisk Løsning af samtlige økonomiske Problemer og altsaa søger at løse alle mulige herhenhørende praktiske Spørgsmaal[1], ofte fortaber sig i forslidte eller indholdsløse Almensætninger eller, hvis han udtaler bestemtere Meninger, hyppigen griber feil. Det

  1. Som fremragende Exempler nævnes: Léon Walras, der har skrevet Éléments d’Économie Politique Pure (første Udg. 1874, fjerde Udg. 1900), men tillige Études d’Économie Sociale, 1896, samt Études d’Économie Politique Appliquée (1898) – se navnlig dette skrifts sidste Afsnit. No. 1; M.Pantaleoni, Principii di Economia Pura, 1894, engelsk Oversættelse under Titelen Pure Economics, 1898; E. von Philippovich, Grundriss der politischen Ökonomie, 1: Volkswirtschaftslehre, II: Volkswirtschaftspolitik.