tilskrive bare ydre betingelser saadant som for eks empel hakkespettens legemsbygning, med dens fødder, hale, næb og tunge, ålt saa vidunderlig indrettet til at gribe insekter under træernes bark. Og tænker vi paa misteltenen, som suger sin næring af enkelte bestemte trær ; hvis frø maa bringes til sit voksested af bestemte fugle ; og hvis særkjønnede blomster absolut kræver' bestemte insekters hjælp til at over føre støvet fra den ene blomst til den anden, saa er det igjen umuligt at forklare denne snylteplantes bygning og forhold til andre organiske væsener som virkninger af ydre betingelser, af vane eller af en vilje hos planten selv.
Derfor er det af høieste vigtighed at vinde klar indsigt i de midler, som ved denne omdannelse og tillempning kommer i anvendelse. Straks jeg begyndte mine iagttagelser, forekom det mig sandsynligt, at en omhyggelig undersøgelse af husdyrene og de dyrkede planter vilde byde bedst udsigt til at klare denne vanskelige opgave. Jeg er heller ikke biet skuffet heri; baade i dette og alle andre indviklede tilfælder har jeg bestandig fundet, at vor kundskab om dyrs og planters af-artning under menneskets røgt, ufuld kommen som den er, dog bød den bedste og tryg geste veiledning. Jeg tør trygt udtale min over-, bevisning om saadanne undersøgelsers høie værd, skjønt de som regel er biet lidet paaagtet af natur forskere.
Af disse grunde agter jeg i første kapitel af denne bog at behandle af-artning under røgt. Xi skal da se, at en høi grad af arvelig ændring i det mindste er mulig ; og hvad der er ligesaa vigtigt eller vigtigere, vi skal se, hvor stor en magt mennesket har til ved avlsvalg at ophobe trinvise smaa forandringer. Dernæst gaar jeg over til at betragte arternes foranderlighed i fri tilstand; men
