Lovene for nedarving er for størstedel " ; ukjendte. Ingen kan forklare, hvorfor samme si egenhed hos forskjellige individer af samme eller hos forskjellige arter snart gaar i arv, sn. ikke; hvorfor et barn i enkelte træk ofte ligesi a vender tilbage til sin bestefar, bestemor eller ene I fjernere slægtninger ; hvorfor ofte et særeget tr nedarves fra et kjøn paa begge kjøn, men underku .bare paa ét •—- i regelen da paa samme kjøn, men und tiden ogsaa paa det modsatte. Af en vis betydning os er den kjendsgjerning, at særegenheder, s optræder hos hannerne blandt vore husdyr-racer, o bare gaar over paa hannerne, enten udelukker eller ialfald i langt stærkere grad. En langt vig : gere regel, som jeg tror holder stik, er den, naar en særegenhed først optræder paa et vist trin af livsløbet, saa er den tilbøielig til hos afkomrr. at optræde paa samme alderstrin, undertiden lidt tid ligere. I mange tilfælder kan ikke dette væ : anderledes; saaledes kan hos kvæget de arvelig* særegenheder ved hornene ikke vise sig paa afkor met, før dette er næsten voksent ; særegenheder h. silkeormen i dens larve- eller puppetilstand ved iru ogsaa kommer frem igjen paa samme udviklingstrin. J Men arvelige sygdomme og enkelte andre ting bringer mig til at tro, at regelen har et videre raaderum; og at selv i tilfælder, hvor vi ikke kan se nogeio grund dertil, en særegenhed gjerne viser sig hos afkommet paa samme alderstrin, hvor den førsi kom tilsyne hos forældrene. Jeg tror, denne regel er af høieste betydning for forklaringen af fostei - udviklingens love. Naturligvis gjælder disse be mærkninger kun den første tilsynekomst af ved kommende særegenhed, og ikke den oprindelige aarsag, som kan have virket paa æggene eller pa» den mandlige sæd; naar saaledes en korthornet ko^r
