slægtled har været stillet under bestemte betingelser, er ændret paa samme rnaade. Det er yderst vanske ligt at. danne sig nogen begrundet mening om om fanget af de omdannelser, en saadan bestemt ind virkning har medført. Men om enkelte mindre ændringer kan der ikke være stor tvil — saasom om størrelsens afhængighed af fødens mængde, far ven af fødens beskaffenhed, hudens og haarets tykkelse af veirlaget o. s. v. Alle de talløse for skjelligheder, vi kan se i dragten hos vort tamme fjærkræ, maa skyldes en tilsvarende aarsag; og hvis samme aarsag fortsatte at virke uforandret gjennem en lang række slægtled paa mange indi vider, vilde de rimeligvis allesammen ændres paa samme maade. Af saadanne kjendsgjerninger som de forviklede og mærkelige udvækster (galder), der hos mange planter fremkommer, ved at et insekt indbringer i dem en bitte liden draabe gift, kan vi se, hvilke besynderlige ændringer der kan følge af en kemisk forandring i saftens beskaffenhed.
Ubestemt foranderlighed er langt hyppigere følgen af forandrede livsvilkaar, end bestemt for anderlighed er det; og sandsynligvis har den übe stemte spillet en langt vigtigere rolle ved dannelsen af vore under røgt fremkomne af-arter. Den übe stemte foranderlighed kommer tilsyne i de utallige smaa særegenheder, som skiller et individ fra et andet tilhørende samme art, og som vi ikke kan forklare som arv fra far og mor eller fjernere for fædre. Hos unger af samme kuld eller frøplanter af samme frøhus kan der vise sig endog stærkt udprægede forskjelligheder. Med lange mellemrum optræder der, blandt millioner individer, som er opvokset i samme land og opfødt med noget nær samme føde, bygnings-afvigelser saa stærkt udprægede, at man giver det navn af vanskabthed; men det
