Hopp til innhold

Side:Arbeider-Foreningernes Blad 1849.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Haandværksmestre uden Tvivl slutte sig til Trediestands- partiet; og desuden, af ædel Tænkemaade, en betydelig Deel af de meest Splyste.

Som fagt: der maa reise sig et tredie Parti. Hidindtil har der kun været 2 Partier i Staten, end=

skjøndt der altid har været 3 Stænder, og der altsaa i Grun- den burde været 3 Partier; men den tredie Stand, som skulde dannet det tredie Parti, har altid været saa overseet af de to øverste Stænder, at den ikke har kunnet faa Anledning til at organisere*) sig som noget Parti. De to Partier, som hid- indtil har regjeret, kaldes almindeligviis:

1) det første Parti, de Ministerielle, eller Regje ringspartiet*). Dette Parti indbefatter de fleste Embeds- mænd og Rigfolk, og altsaa de meest Oplyste. Dette Parties Tilhængere kaldes "de Ministerielle", fordi de holde med de verste, Regjeringen d. e. Kongen og Statsraaderne. Nu kaldes en Statsraad ogsaa "en Minister," og følgelig kaldes de, der holde med Stats- raaderne, Ministerielle." 2) Det andet Parti, de Opposisjonelle, eller Op- posisjonen, eller Middelstandspartiet, eller "Bondepartiet***). Til dette Parti har hørt en Mængde Embedsmænd (især Præsterne paa Landet) samt de fleste Handelsmænd, Haandværkere og alle Bønder, og da nu Bønderne have været de talrigste og mægtigste i det op: posisjonelle Parti, saa har man gjerne kaldet det "Bon- departiet."

Disse to Partier "de ministerielle" og "Opposisjonen", have altid ligget i Strid med hinanden om Overmagten. I de senere Aar har Opposisjonen faaet større og større Magt, ibet flere og flere Rigbønder ere fomne paa Storthinget. Tilsidst blev Bondepartiet (eller rettere Pengepartiet) saa stort og mægtigt, at det saa ud til, at det vilde faa Magt til at opsluge alle Andre; men da! da gudskelov! udbrød den herlige franske Revolution (i Februar Maaneb 1848). De nye, gode Meninger, som udviklede sig i Frankrige, trænger frem overalt; og disse nye Meninger vil sætte en Pind for Pengepartiets Overmagt.

Beretning om Foreningers Stiftelse.

For at faa en Forening dannet i selve Hovedstaden reiste jeg fra Drammen Tirsdag den 27de Marts. En af Formændene i Drammens Forening fulgte med for at gaa omkring og opfordre saamange Arbeidere som muligt til at


  • ) organisere, det er: danne, indrette.
  • ) De Ministerielles Blade i Kristiania hedder: "Christiania-

Posten" og "Rigstidenden."

      • ) Oppositionens Blad hedder "Morgenbladet." Uf alle de

Blade, som udkommer i Smaabyerne, have de fleste forsva ret Opposisjonen, fordi de have troet paa Morgenbladet som paa en Bibel. Man har nemlig troet, at Morgenbladet talte Frihedens og Lighedens Sag; men da det ifjor kom paa Tale at lade Urbeiderne faa større Rettigheder, saa vi- ste det sig klart, hvormeget Morgenbladet har meent med alt fit Snak om Frihed og Menneskerettigheder. Ogsaa jeg har været en ivrig Ben af Opposisjonen; men, da de Mi- nisterielle begyndte at fegte for Trediestandens større Nettig- heder, medens Morgenbladet ikke mælede et eneste godt Ord Derom, saa sagde jeg: "Godnat Opposisjon!"




indfinde sig til en Forsamling. Onsdag den 28de Marts holdt jeg et Foredrag paa Drag-Salen ved Vaterlands Bro. Der indskrev sig tun omtrent 30 Medlemmer, fadat Dm- kostningerne for Salens Leie ikke ganske dækkedes. Denne Forsamling var mindre end behagelig; thi vist Halvparten af Tilhørerne vare ne vare mere eller mindre befſkjænkede. Som Følge heraf blev jeg af Mange aldeles misforstaaet, og Mange hørte ikke efter; Nogle stode og talede høit sammen, saaat de Andre bleve forstyrrede; Nogle begyndte at modsige mig og drive Spas. J Begyndelsen af mit Foredrag blev jeg af- brudt af en fordrukken Person, der sagde til mig: "De staar nok og taler imod Loven De Faer! jeg skulde vel tro vi have saa brav en Konge som nogen."

Han var altsaa fornærmet paa Kongens Vegne, uagtet jeg endda ikke havde berørt Kongen med et eneste Ord. Da han vilde fortsætte sin Tale, afbrød jeg ham og sagde til ham: "Tror Du, at jeg taler imod Loven, saa er det bedst, Du gaar til Politiet og anmelder mig."

Men han vilde helst høre mere, og forholdt sig siden nogenlunde rolig.

Som Exempel paa, hvor aldeles misforstaaet jeg blev af Enkelte, vil jeg fortælle, hvad en Mand sagde, efterat jeg havde omtalt, hvor uretfærdig Statsskatten, ved. Told paa alle Nødvendighedsartikler, er fordeelt, og efterat jeg havde oplyst om, at en fattig Arbeider med stor Familie vist ikke sjelden betaler sine 10 Daler aarlig i Statsskat. Han sagde nemlig: "Nei, min kjære Thrane! naar Du taler saaledes, saa blive vi nok ikke enige; naar Du vil, at en Arbeidsmand skal betale 10 Daler mere i Skat om Aaret, saa bliver det altfor galt." Han havde altsaa forstaaet mig saaledes, at jeg vilde, at en Arbeiders Skat skulde forhøies istedet for for- mindskes; men han var ikke ganske adru, og saaledes var det ikke saa underligt, om han Intet forstod af mit Foredrag. Jeg forklarede mig imidlertid tydeligere, og da det lod til, at han endda ikke ganske kunde fatte Meningen, bleve nogle or= dentlige Folk utaalmodige, og en Mand sagde til ham: "Kan Du ikke skjønne dette, som er saa tydeligt, saa har Du da rigtig et trekantet Hode!"

Jeg bestemte et nyt Møde til den følgende Dags Aften. Dagen efter, Thorsdag den 29de Marts, var der om Morgenen opslaaet en heel Deel Oprørsplakater paa mange Steder i Byen. Disse Plakater vare skrevne med en for= dreiet Haand og begyndte med de Ord: "Op til Barrikader= ne!"*) Forresten indeholdt de en Opfordring til "at gjøre Oprør, styrte Embedsaristokratiet,**) afskaffe Kongemagten og danne en Republik.***)

Jeg vidste Intet om disse Oprørsplakater, førend Poli- tiadjutant Morgenstjerne kom til mig i mit Logis med Ordre


  • ) En Barrikade er en Gadespærring. Naar Folkene gjøre

Oprør mod Regjeringen, pleie de nemlig ofte at spærre Gaderne ved at pakke Jord, Stene og Bjælker og alt hvad man kan faa fat i, sammen, for paa en Maade at have en Bold at staa bag, for at beskytte sig mod Krigsfolkets Rug-/ ler og hindre Rytteriet fra at ride ind paa dem.

    • ) Aristokrati er de Fornemmes Herredømme. En Aristokrat

kaldes en Mand, som vil, at de Fornemme skulle have al Magt over hele Folket.

      • ) En Republik d. e. en Fristat; en Stat, hvori Folket re-

gierer sig selv, uden at have nogen Regent. Nordamerika, hvorhen saamange Norske udvandre, er en Republik.