De tre Stænder og de to Partier.
Der gives i vort Land 3 Stænder, nemlig første Stand, anden Stand og tredie Stand. Til den første Stand kan man regne de meest Oplyste og de Rigeste. Til den anden Stand (Middelstanden) henhører ialmindelighed i Byerne de fleste Handelsmænd og Haandvær kere, og paa Landet de mere velstaaende Bønder (Gaardbru gere). Til den tredie Stand maa regnes alle Arbeidere, saavel i Byerne som paa Landet. (De fleste Arbeidere paa Landet ere Huusmænd, eller Leilændinge). Saaledes kan man rettest inddele Menneskene i Landet; men der gives naturligviis en saadan Mængde Afvigelser, at det er meget vanskeligt at bestemme, til hvilken Stand ets hvert Menneske hører. Saaledes gives der mangfoldige Kjøbmænd der, paa Grund af deres Oplysning eller Rigdom henregnes til Førstestanden; der gives endvidere en Mængde Bønder, der snarest maa henregnes til Trediestanden, fordi deres Landeiendomme ere saa ubetydelige, at de deels ikkun kummerligen kunne leve deraf, deels selv maa arbeide paa sin Jord som Arbeidere, og altsaa i deres Kaar have ligesaameget tilfælles med mange Huusmænd og Leilændinger, som med Bønder. Endvidere er der i Haandværksstanden en stor Deel, der maa regnes til Trediestanden. Først Haandværksdrenge, dernæst de fleste Haandværkssvende. Disse have nemlig meget tilfælles med Arbeidsstanden. For det Første ere de nemlig blotte Arbeidere i Andres Tjeneste, og for det Andet have de, ligesom Arbeiderne, ialmindelighed ingen Rettigheder i Staten; de have ikke Stemmeret og saaledes ingen Indflydelse paa Lovene. At næsten alle Haandværksdrenge og Haandværkssvende ville slutte sig til Trediestandspartiet kan man aldrig tvivle paa; ibetmindste er det vist, at de gjorde klogest deri. Vil de ind frive sig som Medlemmer i Arbeider-Foreningerne, kan dette aldrig blive dem formeent; thi de ere i Grunden Arbeidere. Men, foruden at Haandværks svende og Haandværks drenge og ville slutte sig til os, er det og sandsynligt, at en ikke ubetydelig Deel af selve Haandværksmestrene ville tage vort Parti. Det er nemlig bekjendt, hvordan Noden Uar for Aar tiltager blandt Haandværkerne; og, om end alle Haandværksmestre have Stemmeret, saa have de dog liden Grund til
fremdeles at holde sig til Storthingets "Bondeparti;" thi
ogsaa de maa lide meget formedelst Bøndernes egennyttige
Skattefordeling. Hvorledes kan saaledes en Haandværksme
ster, der sidder i trange Kaar, og dog med store Kommyneudgifter, være tjent med at betale gjennem Tolden en saa høi
Skat paa Korn og andre Nødvendighedsartikler?
Haandværksmester har ialmindelighed mange Folk at skaffe den
daglige Føde, og da Skatten paa Fødevarerne bliver saame=
get desto større, jo flere Folk man har at ernære, saa indsee
vi ikke, af hvad Grund Haandværksmestrene længere skulle
holde sig til det gamle "Modstandsparti" (Opposisjonen) eller
som det kaldes: "Bondepartiet." Haandværkerne bør heller ikke
lytte til Handelsstandens Meninger; thi Handelsstandens Interesser) ere meget forskjellige fra Haandværkernes. At vi
altsaa ogsaa ville faa en heel Deel Haandværksmestre paa
vort Parti er udenfor al Tvivl.
De Folk, som mindst ville slutte sig til os bliver Riga
bønderne og Handelsmændene. I den senere Tid er det
netop Rigbønder og Handelsmænd, som have udgjort det
stærkeste Parti i Storthinget, eller med andre Ord: det er
Pengepartiet, som har styret hele Stadsen, og i et Land,
hvor Pengefolkene skal være de mægtigste, der kan det
aldrig gaa godt. At der i et Land ere mange rige Folk er
visselig et stort Gode; og at have imod et Menneske blot
fordi han er riig, er ikke alene daarligt, men det er syndigt;
men naar disse Rigfolk skal have Overmagten med Hensyn
til Lovgivningen, da bliver deres Rigdom til et stort Onde
istedet for til et Gode. Skal nemlig Rigfolk have Magt til
at give og forandre Lovene efter sit eget Tykke, faa give de
Love, der undertrykke og udsuge den Fattige til Marv og
Been; de faa tilsidst saadan Overmagt, at de kunne gjøre
hvad de ville. De fordyre Levnetsmidlerne, for af denne Fors
dyrelse at høste fine store Fordele; de kunne tilsidst byde baade
Arbeidere og Haandværkere hvad de ville; og hvormange Fattige af disse blive ikke nødt til at tage, hvad der naadigst bydes dem?
Længe nok har Pengepartiet regjeret; det er paa høi
Tid, at der danner sig et nyt Parti, der kan sige: "Stop I
gode Rigmand! faalangt og ikke længere!"
Dg, foruden
Et saadant nyt Parti maa dannes af Arbeiderne tilligemed dem, der ville slutte sig til dem.
Haandværksdrenge og Haandværkssvende, vil
- ) Interesser d. e. Fordele. en god Deel,
