forresten være nogen Mangel ved Beskatningslovene, hvorved den ene Stand skulde komme til at bære forholdsviis støvce Byrder end den Anden, bør man have den Tillid til Regje ring og Storthing*), at Byrderne fordeles saa forholdsviis lige, som det efter Forholdenes Beskaffenhed lader sig gjøre."
Storthings Kathekisasjon.
Styrelsen. Hør nu mit kjære Folk! jeg vil idag katheki- sere lidt, og høre om du kan din politiske**) Børnelær- dom. Siig mig engang: elsker du Storthinget? Arbeideren. Mei!
den saa høist uforskammede og over al Maade uretfærdige Korntold skal vedblive. Nei, kjære "Ugeblad", du skal see, at, ved allerførste Storthing, enhver oplyst og rettænkende Mand stemmer for Korntoldens Ovhævelse eller Nedsættelse. At Rigmandens udyrkede Jordstrækninger forandres til her- lige Kornmarker er nok meget godt for Landet, men det maa ffee paa en ganske anden Maade end det nu skeer, nemlig paa Fattigfolks Bekostning.
- ) ??? Tillid til Regjering og Storthing? snakker "Uge-
bladet" over sig? - At man ikke bør have Tillid til Re- gjeringen har Bondeopposisjonen saa længe og faa eftertryk- kelig beviist, at vi vel maa tro den paa dens Forsikringer; og at ingen kristen Sjæl af Trediestanden kan have Tillid til Storthinget behøves ikke engang at bevises; thi det siger sig selv. Siden jeg begyndte at færdes blandt Arbeiderne, har jeg gjort adskillige Erfaringer, der, saalangt fra at for- stærke mine forhen republikanske Tanker, snarere svækker dem. Dog! der skal meget til for at komme til at hylde Absolutismen (Regentens Eneherredømme); men at Tre diestanden burde foretrække Absolutismen for den nuværende Statsforfatning er min fulde Over- beviisning, og jeg vil derom senerehen nøiere udvikle mig. Jeg vil denne Gang indskrænke mig til at fortælle, at den Simple Mand hyppig taler med Foragt og Spot om Stor- thinget, men derimod med den største Hengivenhed om Kon gen. Paa min sidste Reise over Ringeriget traf jeg en fat- tig Rone, som jeg gav mig i Snak med, og spurgte om Huusmændenes Stilling. Hun klagede meget over Rigbons dernes Tyranni, fortalte adskillige Exempler paa umenneffe lig Behandling, og sagde tilsidst: "For i Verden var det aldrig saa galt; men siden vi fik Storthing og Formandskab bliver det værre og værre Nar for Nar." Jeg forbausedes ikke lidet over at høre, at de Fattige regne deres Ulykkers Begyndelse fra den saakaldte Frihedsperiodes (?) Begyn- delse; men, at Konen havde ret, kan vel neppe betvivles; thi hvis er Skylden, naar det ikke er den lovgivende Magts? At man skulde have Tillid til vor lovgivende Magt (Storthinget) er altsaa en altfor stor Fordring, og da "Ringerigets Ugeblad", som et Slags Opposisjonsblad, altid har været med at svække Tilliden til Regjeringen, faa er det latterligt nok, at det nu begynder at fordre Til. lid til Regjeringen. Kunde man have Tillid til en Regie: ring, hvad skulde man saa med et Storthing?
- ) Politik d. e. Statsvidenskab, eller Videnskab om Statslivet,
- politisk d. e. statskyndig. Politikus kaldes en Mand, som er kyndig i Statsvidenskaben, og som forstaar bedre end Andre at dømme om Mangt og meget, som angaar Lov. givningen og Statsindretningerne. Om en Mand, der skjøns ner sig herpaa, siger man: "han er en flink Politikus", eller: "han har gode politiske Indsigter", eller: "han ffion- ner sig godt paa Politik."
St. Hvadfornoget? du siger nei?
Urb. Javist siger jeg saa; for jeg har aldrig havt noget Godt af Storthinget.
St. Uk, kjære Ven! du veed ikke hvad du selv siger; du er fælt uvidende.
Urb. Ja, jeg veed nok, at jeg er uvidende, men hvis Skyld er det? hvis Storthinget havde sørget for, at den Simple fik en bedre Lærdom i Almuskolerne, saa var jeg næ ikke saa uvidende.
St. Du taler over dig, min Ven; du veed vist ikke, hvad et Storthing er; siig mig engang: hvad er et Stor= thing?
Arb. Ua jeg veed ikke rigtig, hvad jeg skal svare; et Stor- thing er vel en stor Zing.
St. Javist er det en stor Ting; men hvorfor kalder du der en stor Ting.
Arb. Fordi det bestaar af store Folk.
St. Rigtigt! det er godt; det bestaar af store Folk; men
Urb. Aapyt! pyt! store Folk, det er vel Folk, som er dygtig trivelige og fede og har store fulde Maver. hvad forstaar du da ved store Folk?
St. Tost! Dumrian! raa Pøbel! forstaar du ikke bedre at bedømme store Folk?
Urb. Nei, kjære Styrelse, jeg forstaar ikke bedre at bedømme Saadant, som hører til Statsstyrelsen; for, i de 7 Aar, jeg gik i Almuskolen, lærte jeg ikke noget derom. Jeg lærte bare Bibelhistorie og Kathekismus og For- flaring. Da jeg kunde disse Bøger paa mine Fingre ja, vel at mærke, jeg forstod ikke stort af dem - faa begyndte jeg atter igjen forpaa, og naar jeg saa at ter havde læst ud alle tre Bøger, saa begyndte jeg atter forpaa, og faa gik det det ene Aar efter det andet; jeg lærte ingen Ting, skjønt jeg havde en stor Lærelyst; og jeg kan ikke skjønne, hvad det skal være til, at Styrel fen figer, "at et Almuesbarn skal gaa paa Skole i 7 Aar", naar det ikke i alle disse 7 Uar skal lære mere end det, som kunde været lært i halve Tiden, og langt mindre end det. Som fagt; jeg lærte Ingenting om Statsstyrelsenjo! det er fandt, jeg blev nøie ind- præfet, at jeg skal være Øvrigheden underdanig og ly- dig; og det skal Gud vide, jeg har nu i mange ar - - - - været; naar jeg har snakket med en Øvrighedsper fon, har jeg altid revet Luen af saa fort jeg har kun- net; og naar en Stormand har sagt til mig: "Hør du Esel! kom hid og hold min Hest!" - saa har jeg holdt hans Hest; det har jeg gjort som et Esel; for jeg har ofte ikke faaet en halv Skilling derfor; og saaledes kan Styrelsen ikke klage paa mig, at jeg jo har "været Øvrigheden underdanig og lydig"; og Alt dette har jeg gjort, fordi jeg altid har staaet i den Tanke, at alle mulige Øvrighedspersoner og Storthingspersoner vare Engler, der ikke tænkte Andet, end at sørge for mit nuværende og fremtidige Bes Men, da jeg i den fenere Tid har gjort adskillige modsatte Erfaringer; da jeg har bemærket og erfaret, at mange Storthingsperso- ner anseer Arbeidsfolk som bare Lastdyr, som de kan høste ubyre store Fordele af, uden at finde sig forpligtet til at give dem et rimeligt Vederlag; og da jeg un- -
