Arbeidere!
Gud være med Eder! Gud være med os Alle; en Kamp vil begynde; en Kamp ma a begynde. Gud lede denne Kamp saaledes, at den blot bliver aandelig, og ikke legemlig; at den vil indskrænke sig til en Kamp med Sandhedens Ord; Gud lede de mod hverandre stridende Stænder saaledes, at Kanoner og Bajonetter undgaaes, faa at Efterslægterne funne fige til vor Ros: "den Strid, som i Aaret 1849 opstod i Norge mellem Arbeidsstanden og de tvende heiere Stænder, blev ført med et ægte kristeligt Sindelag, saa at den hele Strid kun var Strid for at faa en sand og varig Fred! Der var ingen Blodsudgydelse, ingen morderiske Scener; de Stridende Parter bare gjensidigen Respekt for hverandres men- neskelige Rettigheder. De Høiere og Mægtigere i Samfun Det erfiendte, at ogsaa hos Arbeiderne fandtee Mennestevard, og de lavere Klasser erkjendte de høiere Klassers større aan- delige Fortrin i mange Henseender; den hele Strid var en Strid saadan som den bør føres mellem Kristne". Gid Efterslægterne kunde faa Grund til at dømme saaledes om vor begyndende Strid! Men desværre! de menneskelige Skrøbeligheder tilintetgjøre saa ofte de bedste Forsætter; der gives for Mange, der foretrække Bold og Magt for en fre- delig Fremgangsmaade, for Mange, der blot see paa deres egne Fordele og saaledes ere ligegyldige med, om de krænke Undres Rettigheder eller ikke, kort for Mange, der forstyrre de oprindelig fredelige Hensigter. Jeg indseer, at jeg paata= ger mig et stort Ansvar for Gud og Mennesker, naar jeg ved Tale og Skrift søger at sætte den ene Stand op imod den anden, idet jeg oplyser de lavere Klasser om de Styren- des daarlige Anskuelser, om Lovenes Uretfærdigheder osv.; men en faft Overbevisning hos mig siger mig, at jeg bør pantage mig dette Ansvar, og at jeg engang vil kunne ud- cette noget Godt derved. Velan! Arbeidernes Sag skal være min Sag; for Arbeidernes Rettigheder vil jeg kjæmpe; jeg vil søge, ved Skrift og Tale, at forman dem til selv at arbeide til deres Fremtids Vel; thi, lægge Arbeidene ikke selv Haand paa Værket, er det (efter gamle Erfaringer) iske sandsynligt, at deres Stilling i Samfundet og deres For hold til de øvrige Stænder vil forbedres; thi, saalænge Ar- beiderne forblive rolige og tause, ville de andre Stænder sige: de norske Arbeidsfolk Mage ikke over Lovgiverne og Styrerne; de maa altsaa have det godt og vel, felgelig lade vi Alt blive
ved det Gamle og gjøre ingen Forandringer i Loven til de res Bedste". Saaledes ville de andre Stænder tale; de ville endydermere spotte over de norske Arbeideres Dorskhed, Feig hed og Ligegyldighed for deres eget Bedste.
Vaagner derfor op, Arbeidere! forener Eder, og bliver enige om at virke selv til Eders Fremtids Bedste; thi I have nu længe nok erfaret, at det er forgjæves at vente paa at Andre ville gjøre Noget for Eder, naar I selv tie stilte. Hav altid i Tanke, at "Enighed gjør stærk". Danner derfor Arbeider Foreninger; thi dette Middel er det eneste til at fan de Andre til at give efter.
Arbeidere! en Forandring maa sfee; thi ligesom alt Gammelt med Tiden bliver raaddent, forslidt og ubrugeligt, og maa erstattes med noget Nyt og Kraftfuldt, saaledes er ogsaa vor Statsforfatning i mange Stykker bleven raadden. forfaite vy ut.üyetiy. Den var umulis sin Begyndelse god; men nu er den for gammel og passer ikke længere til de nuværende Forholde. Ligesom alt Menneskeligt er forgjon- geligt og maa forgaa, naar dets Levealder er forbi, saa maa ogsaa en Statsforfatning være forgjængelig og forgaa, naar dens Levealder er forbi; og man man sige, at en Statsfor fatnings Levealder er forbi, naar Forholdene saaledes have forandret sig, at de ere ganske anderledes end paa den Tid Statsforfatningen blev antagen. Og, i Sandhed! Forhol dene ere nu ganske anderledes: den simple Klasse, som for altid havde Arbeide nok, maa nu ofte libe Mangel, fordi der intet Arbeide er at faa; og selv mange af dem, der kunne faa Urbeide, maa lide Mangel, fordi Arbeidslønnen falder og man saaledes bliver nødt til ofte at arbeide paa saa ubil lige Betingelser, at man ikke fan erncere sig eg Sine dermed. Hvis ikke Landets Arbeidere ville enigen gjøre deres Bed ste for itide at stoppe Kilderne til disse ulykker, da vit Ulyk- Ferne naturligviis tiltage, og der vil tilsidst her illands, lige faavel som i udlander, blive en sandan Ned og Elendighed, at det tilsidst næsten ikke lader sig rette paa. Kilderne eller Aarsagerne til, at en stor Deel af den simple Klasse Aar for Uar gaar tilbage, er fornemmelig at den Grundlov (Stats forfatning), som vi fik i Aaret 1814, da vi forenedes med Sverrige, ikke nu længere passer, fordi Forholdene saa bety- delig have forandret sig. Det gjelder altsaa at fan denne Grundlov forandret saaledes, at den Simple og Fattige fann større Rettigheder i Staten, end han hidtil har havt; 0 den fornemste Ret, som man fan have, er Stemmeretten
