Side:Anmærkninger til Recensioner.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

6

de førſt indbudne, men ſom ikke kom, Jøderne; maaſke, meere egentlig, de ſelvkloge, mægtige og ypperlige blandt Jøderne. Ved de Halte, Blinde og Krøblingerne; de mindre mægtige, mindre formuende og paa egen Klogſkab mindre dristende Jøder; og endeligen ved, de paa Veiene og hos Gierderne, eller ſom Paralel-Stedet Math. 22 har det, de paa alfare Veie; Hedningene. Dette kan Recenſenten kalde: pudſeesligen at haarkløve, medens det, i ſig ſelv, kun er, med beſkeden Tvivlſomhed at opſøge blandt bekiendte Begivenheder, dem, ſom den profetiſke Parabel udpeeger.

Hvad de førſt Indbudne angaaer, ſaa er Parabelen nøiagtigere, den udpeeger de forſkjellige Undſkyldninger, ſom diſſe anførte for ikke at komme; og at diſſe Undſkyldninger ikke, mere end al Reſten, kan forſtaaes bogſtavelig, det meener jeg enhver klog Mand vil tilſtaae; thi ellers er Parabelen ſlet, ellers Vre Agerdyrknmg, Oxehandel og Ægteſtand! det er da kun Spørgsmaal hvad de egentligen betegne; Hr. Brun ſiger, at det er Jødens trende vigtigſte Fordomme, men hans Hovedſag krævede kun at berøre den eene, han ſiger os ikke ſin Udlæggelſe af de andre, og jeg meener han er ikke at laſte derfor. — Nam non erat hic locus, og end mindre kan nogen derved blive berettiget til at paabyrde Hr. Brun en Udlæggelſe af de andre Undſkyldninger, ſom ikke beviisligen er hans, men end ydermeere, beviisligsn ikke kan være hans.

Den vigtigſte af diſſe Undſkyldninger er det Hr. Brun udlægger: jeg tog mig en Huſtrue. Nu det var dog vel en vigtigere Ting end: jeg kiøbts en Ager, eller jeg kiøbte fem par Øxne. Men hvorfor ſkulde den blive latterlig, hvorfor hans Idee kaldes ſnurrig, der forklarede det, ſom i Lignelſen var den vigtigſte Undſkyldning, med det, ſom blev Joden den ſtørſte og almindeligſte Aarſsag for ikke atantage Jeſu Lære: hans Religion? Mig vilde denne Udlæggelſe fyldeſtgiøre blot af denne Aarſag;

faſt