af Paaanke afgjøres Tvisten ved lovligt Overskjøn, som inden fire Uger bliver at reqvirere hos Dommeren.
Saafremt ikke anderledes er aftalt, kan Huusbonden i Fraflyttelsestilfælde forlange sig overdraget den paa Pladsen værende Gjødsel og Foder, den første uden Betaling, Foderet efter Taxt, med hvilken forholdes efter de ovenfor angaaende Skjøn givne Regler.
Den i L. 6—5—5 omhandlede Huustugt tilkommer ikke Huusbonden over Huusmanden eller dennes Hustru.
Huusmand, som contractmæssigen er opsagt, hvad enten han har Jord at bruge eller ikke, kan udkastes, naar han ikke til Faredag godvilligen flytter.
Ligeledes kan Den, som vitterlig ikke har nogensomhelst Hjemmel til Besiddelsen af det Huus eller den Plads, hvorpaa han sidder, efter Huusbondens Forlangende, uden Lovmaal og Dom, udkastes.
Udkastelsen forrettes af Lensmanden, mod samme Gebyhr og Godtgjørelse, som er bestemt for ham i Lov angaaende hvad der skal betales ved Retter m. m. af 13de September 1830 § 113.
Finder nogen af Parterne sig forurettet ved saadan Forretning eller derunder afsagt Eragtning, kan han, naar Stevning udtages inden fire Uger efter Forretningens Afholdelse, til første derefter indtræffende Thing, hvortil lovlig Varsel kan gives, indanke den til Prøvelse ved den Eiendoms Værnething, hvorunder Pladsen er beliggende, hvor Forretningen da, efter af Dommeren forgjæves anstillet Forligsprøve, bliver at paakjende.
I den Huusmanden tilkommende Besiddelsesret kan ikke tages Udlæg for Gjæld.
Uden Jorddrottens Samtykke maa Leilænding ikke, under Straf af Bøder, nedlægge eller oprette nogen Huusmandsplads eller bortfæste nogen Plads for et længere Tidsrum end sin og Enkes Besiddelsestid. I Tilfælde af Overtrædelse heraf er derhos det Passerede ugyldigt; og kan Huusmanden søge sin Opretning hos Leilændingen. Paa Jord, der er udlagt til Brug for nogen Embeds- eller Bestillingsmand, maa ingen Huusmandsplads nedlægges eller nogen saadan oprettes, medmindre Tilladelse dertil meddeles af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Ligeledes udkræves til Varetagelse af vedkommende Embedes eller Bestillings Tarv saadan Tilladelse til Nedsættelse af Huusmænd paa længere Tid end Brugerens Embeds- eller Bestillingstid. Overtrædelser heraf straffes med en Mulct af femti Speciedaler for hver Gang; det Passerede er derhos ugyldigt, og kan Huusmanden søge sin Opretning hos den Embeds- eller Bestillingsmand, der har indsat ham.
Forsaavidt der bliver Spørgsmaal om den i § 12 omhandlede Godtgjørelse for Forbedringer paa en Plads, henhørende under en Gaard, som bruges af nogen Anden end Eieren, paaligger det denne at udrede Godtgjørelsen, hvilken han igjen kan fordre erstattet af Den, som bruger Eiendommen, med en Tyvendeel aarlig.
Den, som indløser sit Odelsgods, er kun berettiget til at udsige de paa samme siddende Huusmænd, forsaavidt en saadan Ret tilkom den forrige Besidder, eller Huusmanden maatte være sat, efterat Klage til Forligelsescommissionen i Anledning af Godsets Indløsning er udtagen.
I Sager mellem Huusmænd og Huusbonder betræffende deres gjensidige Rettigheder skal til Stevnevidnerne, Forligelsescommissionen og Retten kun betales Halvdelen af det nu lovbestemte Gebyhr. Forlanger Huusmanden Sagens Behandling paa Aastedet, og Dommeren sindet samme fornøden, udredes Omkostningerne ved Dommerens Skyds og Diæt som Omkostninger i offentlige Sager.
For Afgift til Fattigvæsenet ere Huusmandsfolk frie, medmindre de ere i en saadan Formuesforfatning, at Fattigvæsenets Bestyrelse sindet. Grund til at iligne dem Afgift.
Fremdeles bortfalder den dem hidtil paahvilende Forpligtelse til at svare Arbeidsdage til Veivæsenet.
Istedetfor den i L. 2—12—7 og Lov angaaende nærmere Bestemmelse i Henseende til Geistlighedens og Kirke-Betjentes Indkomster af 14de Juni 1816 § 3 omhandlede Høstdag skal Huusmanden erlægge til Præsten 12 ß, og hans Hustru eller en Huusmandsenke 6 ß aarlig. For det Aar, hvori Vedkommende nyde nogensomhelst Understøttelse af Fattigvæsenet, bortfalder Pligten til at svare denne Afgift, saavelsom den Huusmænd, overeensstemmende med L. 2—22—12, paahvilende Af-
