Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/74

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

paa den Fordærvelse, der truer alle Samsundsclasser, om saadanne Misligheder tage Overhaand; og dette vil bidrage til at befordre den Indsigt og Almeensands, hvorved, som af Indre-Departementet og Kirke-Departementet paapeget, dette Onde, saavelsom de øvrige Misligheder, der have været udhævede, især skulle med Tiden ventes afhjulpne.

Efter det Anførte formenes der kun uegentlig her at kunne tales om Indskrænkning i Contractsfriheden; men om det ogsaa kan benævnes saaledes, naar man forpligtes til at yde nogen Erstatning for den Skade, man ved Brugen af sin Eiendom forvolder Medborgere, maa denne Frihed, som enhver anden, taale de Indskrænkninger, Samfundets Tarv aabenbart kræver. Heller ikke kan den Indvending tillægges nogen afgjørende Vægt, at man da conseqvent maatte indskrænke denne Frihed i enhver anden Retning, hvori den virker til Skade for Samfundet. Et Onde maa være foruroligende for Samfundet, eller dog af særdeles Betydenhed, førend man skrider til en saadan Friheds Indskrænkning. Desuden maa man i det practiske Liv tage Forholdene, som de ere, om man ikke kan gjennemføre Conseqventsen i alle Retninger: man maa gribe ind der, hvor det især fornødiges. Om nogen moralsk Censur kan der heller ikke være Tale; thi det er ikke fra det moralske Standpunct, Fattigcommissionen har at bedømme Forholdene. Den Frygt, der ved denne, som ved enkelte andre Bestemmelser, er yttret, for at Jordeierne skulde blive mindre tilbøielige til at afgive Pladse for Huusmænd, formenes heller ikke tilstrækkelig begrundet. I de Egne, hvor Jordbrugets Drift kræver en Arbeidsstok, enten paa selve Gaarden, eller dog saa nær, at den er let tilgjængelig, vil, som af Commissionen paapeget, Nedsættelse af Huusmænd dog befindes at være det for selve Jordbruget Fordeelagtigste. Men i ethvert Fald anseer jeg Bestemmelsen efter Forholdenes Beskaffenhed for nødvendig.

Jeg tillader mig saaledes i Underdanighed at foreslaae, at § 14 i Commissionens Udkast optages i Lovforslaget.


Undertegnede Statholder Løvenskiold samt Statsraader Vogt, Petersen, Erichsen, Sylow og Bretteville tiltræde i det Væsentlige Indre-Departementets underdanigste Indstilling, hvortil ligeledes jeg Statsraad Stang fremdeles henholder mig.


I Henhold til Foranførte indstilles saaledes underdanigst:

At det naadigst maa behage Deres Majestæt at bifalde, og med høieste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til det nu forsamlede Storthing om Udgivelsen af en Lov angaaende Huusmandsvæsenet.
*
* *

Foranstaaende Indstilling er af Hans Majestæt naadigst bifaldt den 21de Juli 1851.



Hans Kongelige Majestæts naadigste Proposition af 21de Juli 1851.

Vi Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders, gjøre vitterligt:

Hans Majestæt, som med lige landsfaderlig Omhu omfatter alle Samfundsclassers Vel, har ladet undersøge, hvorvidt den gjældende Lovgivning om Huusmandsvæsenet skulde trænge til Gjennemsyn og Forbedring. Resultatet af en i dette Øiemed naadigst nedsat Commissions Arbeider har været Udkast til en Lov angaaende Huusmandsvæsenet, hvilket er blevet undergivet Overøvrighedernes og andre sagkyndige Autoriteters Betænkning, og hvorpaa det vedlagte Lovforslag er bygget. Hans Majestæt, som anseer denne Sag tilstrækkelig forberedet til nu at forelægges Storthinget, skulde derfor, ved at lade følge Afskrift af den Norske Regjerings Indstilling i Sagen, naadigst indbyde Storthinget til at fatte Beslutning til Lov om Huusmandsvæsenet overeensstemmende med det vedlagte Udkast.

Hans Majestæt forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Yndest velbevaagen.

Givet paa Haga Slot den 21de Juli 1851.
Under Vor Haand og Rigets Segl.
Oscar.
(L. S.)

Fredr. Due.

Schouboe.