Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

gens Behandling stadig havt dette Hensyn for Øie. Under vor ældre Statsforfatning sporedes der i Lovgivningen en landsfaderlig Omhu for Huusmandsclassens Vel. Det er derfor ogsaa hovedsagelig paa Grundlaget af den ældre Lovgivning, at den paatænkte nye efter Departementets Anskuelse bør bygges. At fuldstændiggjøre og udbedre hvad der fra Fortiden i denne Henseende er os overleveret, er efter Departementets Anskuelse en værdig Opgave for Nutidens Lovstiftning, og en Opgave, hvis Fyldestgjørelse ikke bor udsættes længere, end Værkets egen Beskaffenhed med Nødvendighed medfører. Det er vel saa, at det her omhandlede som de fleste andre vigtigere Lovforslag vilde kunne vinde endeel ved at gjøres til Gjenstand for en yderligere Drøftelse end den, der allerede er blevet samme til Deel; men man er dog af den Formening, at Sagen, baade sammenlignelsesviis med andre lignende og for sig betragtet, nu har nydt en saa fuldstændig Forberedelse, som med Rimelighed kan attraaes.

I Henhold til det Foranførte vil Departementet underdanigst indstille:

At det naadigst maa behage Deres Majestæt at bifalde, og med høieste Underskrift at forsyne vedlagte Udkast til en naadigst Proposition til det nu forsamlede Storthing om Udgivelsen af en Lov angaaende Huusmandsvæsenet.

Undertegnede Statsraad Riddervold tiltræder forøvrigt foranstaaende Indstilling, men kan ikke være enig med Indre-Departementet deri, at § 14 i Commissionens Udkast om Ret for Fattigcommissionen til at ilægge den Huusbond forhøiet Bidrag, der udsætter samme for forøgede Byrder ved Beskaffenheden af de Forpligtelser, han paabinder Huusmanden, bør udgaae. Foruden i det Væsentlige at henholde mig til, hvad Pluraliteten i Commissionen i denne Anledning har anført, skal jeg tillade mig i Underdanighed at bemærke:

Allerede førend man tog Huusmandsforholdene under Overveielse, var der paa flere Steder vakt Motion om, ved en Bestemmelse, som den omhandlede, at erholde en Modvægt mod den overordentlige Forøgelse af Fattigvæsensbyrderne, der bevirkedes ved Nedsættelse af Huusmænd paa saadanne Vilkaar, at de nødvendigen maatte med deres Familie enten betle eller erholde Understøttelse af Fattigcassen, naar de ikke skulde udsættes for at lide Mangel paa Livets første Fornødenheder. Paa enkelte Steder havde man ogsaa paa egen Haand taget en saadan Forholdsregel, efterat Fattigbyrderne vare stegne til en foruroligende Høide. At en saadan Bestemmelse paa andre Steder høilig tiltrænges, naar det ikke skal staae i nogle Jordeieres Magt at vælte uforholdsmæssig store eller endog utaalelige Byrder over paa deres Medborgere, fremgaaer af de Oplysninger, Commissionen sees at have havt, saavelsom af hvad der forøvrigt ved forskjellige Leiligheder er blevet bekjendt. Dette Onde kræver formeentlig overordentlige Forholdsregler. Griber det saaledes om sig, at i en Commune de fleste eller en stor Deel af Jordeierne nedsætte Huusmænd paa Vilkaar af Beskaffenhed som oven paapeget, da vil det fast ikke være muligt for en Gaardeier af anden Tænkemaade at holde ud i et saadant Samfund; thi ved Siden af sine egne Huusmænd, som han behandler saaledes, at de ikke lettelig uden i særegne Tilfælde falde Andre til Byrde, maa han ogsaa for en Deel underholde Andres Huusmænd, enten ved at række de Betlende Hjælp eller ved et betydeligt Bidrag til dem i Fattigskat. Der er da ikke anden Maade for ham at undgaae den ubillige Byrde, end enten, for at gjøre Forholdene lige, at sætte sine Huusmænd paa lignende Vilkaar, eller at forlade et saadant Samfund. Saaledes rammer dette Onde ikke en enkelt Classe, men det hele mindre Samfund, og, eftersom det udbreder sig, ogsaa det større paa en foruroligende Maade. At søge Midler derimod, er derfor Pligt endog uden Hensyn til Huusmandsforholdenes Beskaffenhed forøvrigt; men den Omstændighed, at en saadan Foranstaltning tillige maa antages, indirecte at ville virke gavnligt paa disse Forholde, maa saameget mere opfordre til dens Anvendelse. En saadan Bestemmelse hører, efter det Foranførte, nærmest til Lovgivningen om Fattigvæsenet; og det vilde saaledes i Formen være rettere, om den udkom som et Tillæg til denne, men en nøiagtig Afsondring efter de Lovmaterier, hvorunder hver enkelt Bestemmelse nærmest henhører, har man heller ikke forøvrigt iagttaget i Udkastet. Den er heller ikke anvendelig i alle Landets Egne. Hvor Huusmandsclassens Kaar ere saadanne, at de i Regelen bære en Andeel i Fattigbyrderne, vil den ikke komme til Anvendelse. Efter Forholdenes Beskaffenhed vil dette, som af Commissionens Pluralitet udhævet, vist ogsaa sjelden blive Tilfældet i de øvrige Egne; men det Middel, man deri har, til at værge Samfundet mod Forurettelse, vil forhaabentlig forebygge adskillige Misbrug Derved antages ogsaa Opmærksomheden at ville vækkes