Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/70

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tage Huusmænd for Ydelser til Skolevæsenet, naar deres Kaar i det Hele ere mislige.

Ligeledes fraraader Kirke-Departementet Bestemmelsen om at Huusmænd skulde være frie for at svare Klokkertold, deels i Betragtning af at Denne Ydelse er sjelden, og navnlig ikke antages at finde Sted i de Districter, hvor Huusmændenes Stilling gjør særlige Begunstigelser for dem nødvendige, og deels af Hensyn til at Kirkesangerposterne i Regelen ere ringe aflagte.

Kirke-Departementet formener videre, at der ikke, som af Commissionen foreslaaet, bør fastsættes nogen Ydelse i Form af Offer istedetfor den Huusmænd ifølge L. 2—12—7 og L. 14de Juni 1816 paahvilende Arbeidsdag. Det paapeges, at disse Ydelser, Arbeidsdag og Offer, ikke ifølge deres Oprindelse staae i nogen Forbindelse med hinanden; og navnlig finder Kirke-Departementet det ikke rimeligt i denne ene Retning at forandre Offeret, der skal være en Kjærlighedsgave, til en Ydelse ganske uden denne Characteer. Det oplyser forøvrigt, at Sædvanen er meget forskjellig i Henseende til Offer af Huusmænd, idet disse i nogle Præstegjelde yde saadant ved Siden af Arbeidsdagen, medens de paa andre Steder ikke offre. Kirke-Departementet formener, at Spørgsmaalet om Huusmændenes Offerpligt bør lades uomtalt i Loven, og at, saafremt det efter Omstændighederne findes fornødent at skaffe Huusmændene nogen Lettelse med Hensyn til Høstdagens Ydelse, dette da bør skee uafhængigt af Offeret, ved at fastsætte, at den af Commissionen foreslaaede Afgift af respective 12 og 6 ß skal træde i Stedet for Høstdagen. Kirke-Departementet bemærker, at en saadan Bestemmelse vistnok paa flere Steder ikke ubetydeligt vil forringe Sognepræsternes Indtægter, men da det antages at ville være Anledning til, hvor saadant fornødiges, paa anden Maade at forskaffe Kaldene Vederlag for dette Tab, formenes ikke dette Hensyn at burde afgive nogen overveiende Grund mod Forandringen.

Forøvrigt finder Kirke-Departementet Intet at erindre ved Commissionens Forslag i nærværende Anledning.

Nærværende Departement drister sig ikke til at fravige den af Kirke-Departementet udtalte Formening; og man vil saaledes foreslaae § 22 forandret i Overeensstemmelse hermed.

Forsaavidt der i samme § er foreslaaet, at Huusmænd skulle være frie for at svare Arbeidsdage til Veivæsenet, finder Departementet Intet at erindre mod at en saadan Fritagelse tilstaaes dem. Det maa herved bemærkes, at den af nærværende Storthing under 17de Mai sidstleden vedtagne Beslutning til Lov angaaende Veivæsenet ikke har gjentaget den ældre Bestemmelse i L. 28de Juli 1824 § 43 om Huusmænds, Strandsidderes og Indersters Forpligtelse til at svare Veiarbeidsdage; og saafremt denne Beslutning vorder naadigst sanctioneret, vil det blive overflødigt, i den her omhandlede Lov at indtage nogen Bestemmelse angaaende denne Gjenstand. Da Departementet imidlertid, saalænge Spørgsmaalet om bemeldte Beslutnings Sanction ikke er naadigst afgjort, maa gaae ud fra den hidtil gjældende Lovgivning, maa man foreslaae Bestemmelsen optaget.

I Henhold til det Anførte vil Departementet foreslaae § 22 saaledes affattet:

“For Afgift til Fattigvæsenet ere Huusmandsfolk frie, medmindre de ere i en saadan Formuesforfatning, at Fattigvæsenets Bestyrelse finder Grund til at iligne dem Afgift.
Fremdeles bortfalder den dem hidtil paahvilende Forpligtelse til at svare Arbeidsdage til Veivæsenet.
Istedetfor den i L. 2—12—7 og Lov angaaende nærmere Bestemmelse i Henseende til Geistlighedens og Kirke-Betjentes Indkomster af 14de Juni 1816 § 3 omhandlede Høstdag skal Huusmanden erlægge til Præsten 12 ß;, og hans Hustru eller en Huusmandsenke 6 ß aarlig. For det Aar, hvori Vedkommende nyde nogensomhelst Understøttelse af Fattigvæsenet, bortfalder Pligten til at svare denne Afgift, saavelsom den Huusmænd, overeensstemmende med L. 2—22—12, paahvilende Afgift af 8 ß aarlig til Kirken, hvilken sidste Ydelse, ifølge Forordningen af 13de August 1731 § 10, ligeledes bortfalder, forsaavidt Huusmanden ikke erholder Plads i Kirken.
De ved nærværende Lovs Bekjendtgjørelse ansatte geistlige Embedsmænd beholde imidlertid, saalænge de i samme Embede forblive, Ret til af Huusmandsfolk at kræve Høstdag som tilforn.

I § 24 har Commissionen foreslaaet følgende Bestemmelse:

“De i §§ 2 og 3 med Hensyn til Huusmandscontracter givne Forskrifter gjælde ogsaa Contracter om Leie af Huustomt, hvorved Leietageren ikke paatager sig nogen Arbeidspligt. Saafremt der i samme ikke indeholdes nogen Bestemmelse om Leietidens Varighed, ansees Grundstykket at være bortleiet for bestandig.“

Da § 2 i Commissionens Udkast, efter Departementets Forslag, vil udgaae, maatte Citatet