en Huusmand og hans Jorddrot ville formeentlig angaae Spørgsmaal om Fæstes Forbrydelse; og ligesom Tvistigheder af denne Beskaffenhed ikke i deres Væsen gaae ind under Begrebet af Politisager, saaledes antages det, efter deslige Sagers indgribende Vigtighed for Huusmandens Velfærd, heller ikke naturligt eller passende at fastsætte den summariske Procesform for disse, som er egen for Politisager, der i Regelen angaae forholdsviis ubetydeligere Gjenstande. Det synes ogsaa at fremgaae af Justits-Departementets Erklæring til nærværende §, at bemeldte Departement udenfor de omhandlede Nedsættelser i Gebyhrerne ikke finder nogen Forandring i de gjældende Regler om disse Sagers Behandling tilraadelig.
I Overeensstemmelse med det Anførte vil Departementet foreslaae § 21 saaledes affattet:
- “I Sager mellem Huusmænd og Huusbonder betræffende deres gjensidige Rettigheder, skal til Stevnevidnerne, Forligelsescommissionen og Retten kun betales Halvdelen af det nu lovbestemte Gebyhr. Forlanger Huusmanden Sagens Behandling paa Aastedet, og Dommeren finder samme fornøden, udredes Omkostningerne ved Skyds og Diæt som Omkostningerne i offentlige Sager.“
§§ 22 og 23 i Commissionens Udkast omhandle de Huusmandsfolk og Personer i lignende Stilling paahvilende Ydelser af offentligt Slags.
Det fastsættes, at Huusmænd skulle være frie for Afgift til Fattig- og Skolevæsenet, medmindre deres Formuesforfatning er saadan, at Fattigcommissionen eller Skolevæsenets Bestyrelse finder Grund til at iligne dem saadan Afgift. Videre erklæres den dem hidtil paahvilende Pligt til at svare Arbeidsdage til Veivæsenet og Høstdag til Præsten at skulle bortfalde, ligesom de tilsiges Fritagelse for at svare Klokkertold.
I Offer til Sognepræst og residerende Capellan, har Commissionen foreslaaet Huusmanden tilpligtet, hvad enten han staaer i militair Tjeneste eller ikke, at svare 12 ß og hans Hustru 6 ß aarlig til hver, dog saaledes, at denne Offerpligt bortfalder for det Aar, hvori Vedkommende nyde nogensomhelst Understøttelse af Fattigvæsenet, ligesom de i samme Tilfælde foreslaaes at skulle være frie for at erlægge den dem overeensstemmende med L. 2—22—12 paahvilende Afgift af 8 ß aarlig til Kirken, hvilken sidste Ydelse derhos paabydes, ifølge Frd. 13de August 1734 § 10, at skulle være afhængig af at Huusmanden erholder Plads i Kirken.
Commissionen har forbeholdt de ved Lovens Bekjendtgjørelse ansatte geistlige Embedsmænd og Kirkesangere, saalænge de forblive i samme Embede eller Bestilling, Ret til fremdeles, som tilforn, at kræve Høstdag og Klokkertold af Huusmandsfolk, dog saaledes, at de geistlige Embedsmænd, der kræve Høstdag, ikke tillige kunne fordre det ovenbestemte Offer.
§ 23 indeholder, at de omhandlede Forskrifter ogsaa skulle anvendes til Fordeel for Strandsiddere, Inderster og overhovedet Enhver, som i Henseende til de nævnte Afgifter hidtil har været sat ved Siden af egentlige Huusmænd.
Kirke-Departementet har i den af Samme afgivne Erklæring bemærket, at det ikke har Noget at indvende mod Commissionens Forslag i Henseende til Huusmandsfolks Fritagelse for Fattigskat, eftersom det antages, at der allerede for Tiden paa de fleste Steder forholdes i dette Stykke saaledes som Commissionen har foreslaaet, og desuden Huusmandsfolks Ydelse til Fattigcassen maa ansees for en Ubetydelighed i Forhold til de Indtægter, som for Fattigvæsenet i det Hele maae tilveiebringes. Derimod finder Kirke-Departementet ikke Grund til at indgaae paa Commissionens Forslag om at den samme Regel skulde gjælde Ydelser til Skolevæsenet. Det paapeges, at det Bidrag, som ydes af Huusmandsfolk, Inderster og Tjenestefolk — hvilke sidste dog ikke antages indbefattede i Commissionens Forslag — paa mange Steder udgjør en meget væsentlig Deel af Skolecassens Indtægter; og paa Grund af de Vanskeligheder, som det i Almindelighed møder at faae de til Iværksættelse af Foranstaltninger til Skolevæsenets Fremme fornødne forøgede Midler tilveiebragte, vilde det efter Kirke-Departementets Formening være betænkeligt at ophæve denne for Yderne lidet trykkende, men for Skolecassen ikke uvigtige og hidtil paaregnede Indtægt. Denne Betænkelighed antages at vinde forøget Styrke, saafremt den naadigste Proposition til Lov om Almueskolevæsenet paa Landet, som er forelagt det nu forsamlede Storthing, maatte blive antaget af dette, eftersom en væsentlig Forøgelse i Skolevæsenets Udgifter deraf vilde blive en nødvendig Følge. Kirke-Departementet anfører videre, at Huusmændene i Almindelighed ikke have nogen Udgift ved at underholde Skolelærerne i den Tid, disse holde Skole paa Gaarden, hvilken Udgift nemlig i Regelen alene falder Gaardmændene tillast, ligesom det paapeges, at der ikke heller i den nuværende Lovgivning er Noget til Hinder for ganske at fri-
