Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Pladsers Oprettelse. Saafremt dette vinder Bifald, formener Kirke-Departementet det rettest, i nærværende § fuldstændig at optage Bestemmelsen i L. 25de August 1848 § 24 med de antydede Modificationer, og derefter at sætte denne sidste ud af Kraft.

I Henhold til det Anførte har Kirke-Departementet foreslaaet følgende Affattelse af den heromhandlede Deel af § 18:

“Paa Jord, der er udlagt til Brug for nogen Embeds- eller Bestillingsmand, maa ingen Huusmandsplads nedlægges, eller nogen saadan oprettes, medmindre Tilladelse dertil meddeles af vedkommende Overøvrighed, hvis Samtykke ogsaa til Varetagelse af vedkommende Embedes eller Bestillings Tarv udfordres til Nedsættelse af Huusmænd paa længere Tid end Brugerens Embeds- eller Bestillingstid. Overtrædelser heraf straffes med en Mulct af femti Speciedaler for hver Gang, hvorhos det Passerede ansees for ugyldigt.“

Nærværende Departement troer at burde slutte sig til Commissionens Udkast, saaledes som dette er modificeret ved Kirke-Departementets Forslag. At gjøre det til Regel, at Huusmandspladse paa Embedsgaarde skulde bortfæstes paa Livstid, saaledes som Justits-Departementet har foreslaaet og hvilket forøvrigt ogsaa er udtalt i enkelte andre Erklæringer, har unægtelig meget for sig, men forekommer dog Departementet betænkeligt, selv om der træffes Garantie mod, at derved foranlediges nogen for Embedsindkomsterne skadelig Disposition. Man anseer det nemlig tvivlsomt, om der vilde opnaaes noget virkeligt Gode derved, at man ved Lov fremtvang nogen anden Tilstand for Huusmandspladses Vedkommende paa Embedsgaarde end den, der efter Egnens Forholde og Sædvaner er den gjængse og ansees for den naturlige. Departementet befrygter, at man derved kunde komme til, mod Lovens Hensigt, muligens at tilveiebringe et mindre godt Forhold mellem Huusbond og Huusmand paa Embedsgaarde end andetsteds i Egnen; og dette skulde visselig ikke være ønskeligt. Istedetfor Overøvrigheden, som af Kirke-Departementet foreslaaet, troer Departementet, at Kongen eller Den, han dertil bemyndiger, bør nævnes som den, der har at meddele den i hen omhandlede Tilladelse til visse Dispositioner vedkommende Huusmandspladse paa Embeds- og Bestillings-Gaarde; det vil nemlig med Hensyn til de militaire Embedsgaarde være mindre hensigtsmæssigt i saa Henseende at henvise til Overøvrigheden.

I Overeensstemmelse med det Anførte vil Departementet foreslaae § 18 saaledes affattet:

“Uden Jorddrottens Samtykke maa Leilænding ikke under Straf af Bøder nedlægge eller oprette nogen Huusmandsplads, eller bortfæste nogen Plads for et længere Tidsrum end sin og Enkes Besiddelsestid. I Tilfælde af Overtrædelse heraf er derhos det Passerede ugyldigt; og kan Huusmanden søge sin Opretning hos Leilændingen.
Paa Jord, der er udlagt til Brug for nogen Embeds- eller Bestillingsmand, maa ingen Huusmandsplads nedlægges, eller nogen saadan oprettes, medmindre Tilladelse dertil meddeles af Kongen eller Den, han dertil bemyndiger. Ligeledes udkræves til Varetagelse af vedkommende Embedes eller Bestillings Tarv saadan Tilladelse til Nedsættelse af Huusmænd paa længere Tid end Brugerens Embeds- eller Besiillingstid. Overtrædelser heraf straffes med en Mulct af femti Speciedaler for hver Gang. Det Passerede er derhos ugyldigt; og kan Huusmanden søge sin Opretning hos den Embeds- eller Bestillingsmand, der har indsat ham.“

I § 19 har Commissionen foreslaaet følgende Bestemmelse:

“Forsaavidt der bliver Spørgsmaal om den i § 11 omhandlede Godtgjørelse for Forbedringer paa en Plads, henhørende under en Gaard, som bruges af nogen Anden end Eieren, paaligger det denne at udrede Godtgjørelsen, hvilken han igjen kan fordre erstattet af Den, som bruger Eiendommen, med en Tyvendedeel aarlig.“

I denne Bestemmelse har Kirke-Departementet foreslaaet tilføiet som Betingelse for Jorddrottens Forpligtelse i den omhandlede Henseende, at der har været givet denne Anledning til i saa Maade at varetage sit Tarv ved Huusmandens Antagelse. Dette Forslag støtter sig formeentlig til Forudsætningen om, at Lovforslaget i Overeensstemmelse med Commissionens Indstilling skulde hjemle Adgang til at fravige den opstillede Regel om Erstatning til Huusmanden for foretagne Forbedringer; da nærværende Departement imidlertid, som tidligere omhandlet, ikke har kunnet tiltræde Commissionens Forslag i dette Stykke, troer man heller ikke, at den af Kirke-Departementet angivne Reservation i nærværende §s Bestemmelse med nogen Nytte kan optages, eftersom denne Reservation, saavidt skjønnes, kun da vilde have nogen Betyd-