Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/66

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


derhos det af Leilændingen givne Fæſte bliver ugyldigt, og at Huusmanden forbeholdes ſit Regresſøgsmaal mod den Leilænding, der mod Loven har indſat ham. Yderligere Tvangsmidler mod Leilændingen formenes ikke nødvendige til Lovbudets Opretholdelſe.

Den ſidſte Deel af nærværende Paragraph indeholder, ſom nævnt, at den i Lov 25de Auguſt 1818 § 24 givne Forſkrift ſkal udvides til enhver for Embeds- eller Beſtillingsmand udlagt Jord. I den citerede Forſkrift paabydes der for civile og militaire Embedsgaarde, at der ikke uden Kongelig Tilladelſe maa nedlægges eller oprettes nogen Huusmandsplads paa en ſaadan Gaard, eller nogen Plads derunder bortſættes længere end paa Brugerens Embedstid; Overtrædelſer heraf ere belagte med en Mulct af 50 Spd. for hver Gang, hvorhos det Pasſerede erklæres ugyldigt.

I Anledning af den foreſlaaede Udvidelſe af denne Beſtemmelſe har Juſtits-Departementet bemærket, at det intet Væſentligt finder at erindre mod at det for ſamtlige til Embeder eller Beſtillinger henlagte Gaarde gjøres til Regel, at ingen af de nuværende Huusmandspladſe paa en ſaadan Gaard nedlægges, eller nogen Huusmandsplads der oprettes, uden Kongelig Tilladelſe. Dog bemærker det nævnte Departement, at det anſeer det tvivlſomt, om ikke Tilladelſen i ethvert Tilfælde burde kunne meddeles af vedkommende Regjerings-Departement, en Anſkuelſe, ſom Juſtits-Departementet erklærer, ogſaa i ſin Tid at have udtalt i dets underdanigſte Foredrag angaaende Spørgsmaalet om naadigſt Sanction af Loven af 25de Auguſt 1848. Derimod finder Juſtits-Departementet væſentligere Betænkeligheder ved den nævnte Beſtemmelſe i ſamme Lov, angaaende at ingen Huusmandsplads paa en Embedsgaard maa uden Kongelig Tilladelſe bortſættes længere end paa Brugerens Embedstid. Juſtits-Departementet oplyſer, at der ogſaa i Henſeende til denne Deel af §en er opkaſtet Tvivl i dets ovennævnte Foredrag, en Tvivl, i hvilken det erklærer at være bleven endnu mere beſtyrket ved Behandlingen af nærværende Sag. Efter Juſtits-Departementets Formening bør det nemlig for alle Gaarde, der ere henlagte til Embede eller Beſtilling, gjøres til Regel, at Pladſerne ſkulle bortfæſtes ſaaledes, at Contracten for Huusmandens og hans Huſtrues Livstid bliver uopſigelig fra Embedsmandens Side, uden Henſyn til om Embedet forinden ſkiftede Indehaver. For at dette imidlertid uden Ulempe ſkulde lade ſig gjøre, maatte der, — bemærker Juſtits-Departementet videre, — træffes ſaadanne Forholdsregler, ſom afgave tilſtrækkelig Garantie for at ikke den Embeds- eller Beſtillingsmand, der bortfæſtede en Huusmandsplads, ſkulde kunne ſkaffe ſig en utilbørlig Fordeel paa Eftermandens Bekoſtning, navnlig ved at ſætte de aarlige Ydelſer fra Huusmandens Side uforholdsmæsſig lave, men iſtedet derfor tage en høi Indfæſtning. Dette Øiemed formenes at kunne opnaaes enten derved, at det ligefrem forbødes at tage Indfæſtning ved Bortfæſtelfe af Huusmandspladſe under Gaarde, der ere henlagte til Embede eller Beſtilling (et Forbud, der efter Juſtits-Departementets Formening vilde være ſaameget mindre betænkeligt, ſom ingen Huusmandsplads kan nedlægges uden høiere Tilladelſe), eller derved, at det blev foreſkrevet, at enhver Huusmandscontract, hvorved de aarlige Ydelſer bleve faſtſatte anderledes, end tidligere havde været Tilfældet, ſkulde indſendes til Approbation af vedkommende Departement.

Kirke-Departementet har i Henſeende til Præſtegaarde oplyſt, at der paa de fleſte Steder har uddannet ſig den Praxis, at Præſt efter Præſt lader Huusmændene blive ſiddende uden nyt Fæſte, ſaa at disſe factiſk kunne anſees ſom nedſatte paa Livstid. Kirke-Departementet anſeer det betænkeligt, om denne Praxis, der antages i det Hele at have været til Gavn for Huusmændene, ſkulde ſvækkes eller modvirkes ved en Beſtemmelſe ſom den af Commisſionen foreſlaaede, der nemlig, baade ved at gjøre Huusmænds Nedſættelſe paa længere Tid end Vedkommendes Embedstid afhængig af Kongelig Tilladelſe og ved ſin Form forøvrigt, ſynes at antyde ſom Lovens Forudſætning, at Livsfæſte for Huusmænd paa Embedsgaarde ikke i Almindelighed vil finde Sted. Paa den anden Side formener Kirke-Departementet det dog ikke tilraadeligt ganſke at overlade det til Embedsmandens egen Afgjørelſe, hvorvidt han vil bortfæſte en ledigbleven Huusmandsplads paa Huusmandens og Kones Livstid eller paa kortere Tid. Det antager derfor, at det Henſigtsmæsſigſte vil være, at Adgangen til at antage Huusmænd paa længere Tid end Brugerens Embedstid bør betinges af høiere Autoritets Tilladelſe, der har at paaſee og betrygge vedkommende Embedes Tarv. Efter Kirke-Departementets Formening bør Myndigheden til at meddele ſaadan Tilladelſe overdrages vedkommende Overøvrighed, til hvem det ogſaa uden Betænkelighed antages at kunne overdrages at afgive Beſtemmelſe om Huusmandspladſers Nedlæggelſe eller nye