Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

som ovenfor under Litr. a, b, c og d er omhandlet. For Unøiagtighed i Afgiftens Erlæggelse forbrydes ikke Fæstet, medmindre der hengaaer 6 Maaneder over den fastsatte Tid, forinden Afgiften betales.

§ 9.
Ved at bedømme, hvorvidt Fæstet bør forbrydes, bør Dommeren tage Hensyn til, hvorvidt Huusbonden eller dennes Hustru, eller den, som staaer i Huusbonds Sted, kan ansees ved misligt Forhold fra sin Side, saasom ved utilbørlig eller voldsom Adfærd, uforsvarligt Kosthold, utilbørlig Undladelse af at udbetale Huusmanden hans Tilgodehavende, vilkaarlig Indskrænkning af hans Rettigheder eller i andre Maader at have givet Anledning til det Paaankede.“

De Grunde, der hovedsagelig bevæge Departementet til at foreslaae de nævnte §§ i Udkastet saaledes omredigerede som ovenfor anført, ere følgende:

Departementet anseer det i høi Grad betænkeligt at foresætte sig, udtømmende at opregne de Tilfælde, i hvilke Fæste forbrydes, og antager det derfor nødvendigt at give Lovregelen en saadan Form, at Dommeren sættes istand til med den Veiledning, som Loven giver, at bedømme de enkelte Tilfælde efter Billighed og Forholdets mere specielle Beskaffenhed. Skal Lovregelen affattes som af Commissionen paatænkt, nemlig saaledes, at hvert Tilfælde, hvori Fæstet er at ansee forbrudt, nøiagtigen og med udtømmende Fuldstændighed søges bestemt, kan den ikke undgaae at blive i mange Dele vilkaarlig, hvorfor ogsaa i de indkomne Betænkninger er gjort Bemærkning ved flere af de i Udkastets § 8 optagne Literæ. Exempelviis skal Departementet paapege Litr. b, f og g, hvis Bestemmelser jevnligen maatte kunne lede til virkelig Ubillighed, snart mod Huusbonden, snart mod Huusmanden. En Huusmand, hvem det kun paahviler at forrette to Arbeidsdage om Aaret, vil saaledes, efter Bestemmelsen i Udkastets Litr. b, strengt taget ikke ved nogensomhelst, om end nok saa vidt dreven, uefterrettelighed i Arbeidspligtens Opfyldelse kunne forbryde sit Fæste; en Huusmand, der en eneste Gang viser sig opsætsig, eller bruger fornærmende Ord mod Huusbonden, vil, selv om han efter Contractens Beskaffenhed ikke staaer i noget stadigt engere Forhold til Jorddrotten, ifølge Bestemmelsen i Litr. f, have sit Fæste forbrudt. Det Samme vil følge af en Forgaaelse mod Litr. g, uagtet denne efter Omstændighederne kan være heelt undskyldelig. Imod det saaledes Anførte kan ikke med Føie erindres, at §ens Indhold er af Commissionen tænkt at skulle være fravigeligt, eller med andre Ord, at Parterne, efter Bestemmelsen i Udkastets § 13, ville have det i sin Magt i Contracten at fastsætte andre Regler end Lovens; thi det er hverken at vente eller ønske, at Parterne skulde indlade sig paa detaillerede Bestemmelser angaaende noget baade saa Eventuelt og mangfoldigt som det, hvorom her handles. Departementet kan derfor heller ikke billige, at denne § gjøres fravigelig, idet man forøvrigt forsaavidt maa henholde sig til den Synsmaade, man i det Foregaaende har havt Anledning til at udvikle.

Til disse almindelige Bemærkninger skal Departementet føie følgende mere specielle, til Oplysning om de Grunde, der i Enkeltheder have bestemt Departementet til at forestaae visse Forandringer i de her omhandlede §er.

Istedetfor at der i Udkastets § 8 Litr. c er foreslaaet, at Udeblivelse med Afgiften først efter 9 Maaneders Forløb skulde give Huusbonden Ret til at fordre Fæstet ophævet, har Departementet antaget, at 6 Maaneder vil være et mere passende Tidsrum, hvilket ogsaa i enkelte Formandskabs-Erklæringer er berørt.

At enhver i Huusmandscontracten udtrykkelig forbudt Handling ubetinget skulde medføre Fæstets Forbrydelse, synes, som i flere Betænkninger bemærket, at være for haardt, ligesom det vel ikke engang kan antages at være Hensigten med ethvert i en Huusmandscontract indtaget Forbud mod denne eller hiin Handling fra Huusmandens Side, at dets Overtrædelse ubetinget skulde medføre Fæstets Forbrydelse. Den herhen hørende Passus i Udkastets Litr. e er derfor i Departementets Forslag udeladt.

Naar det i udkastet (§ 8 Litr. h) bestemmes, at ethvert af Huusmanden paa Pladsen forøvet ulovligt Brændeviinssalg skal bevirke Fæstets Forbrydelse, maa Departementet, med tilbørlig Vurdering af den Hensigt, hvori denne Bestemmelse er foreslaaet, dog ansee den altfor haard og ubillig, da den vilde medføre, at en Huusmand for ulovligt Brændeviinssalg blev anseet med mangefold haardere Straf end andre Folk, og navnlig end en Gaardmand, hvis Forseelse i samme Retning kan være mindre tilgivelig.

At enhver Huusmand, der for hvilkensomhelst Forseelse hensættes til Strafarbeide, skal have sit Fæste forbrudt, kan Departementet ikke erkjende begrundet. Man formener, at Sætningen bør ind-