Bestemmelse i udkastet, hvad enten den tænkes som fravigelig eller ufravigelig, alene i det Tilfælde har nogen væsentlig Betydning, at Huusmanden enten har Livsfæste eller et længere Aaremaal, hvoraf endnu en Deel staaer tilbage paa den Tid, da han sættes ud af Stand til personlig at udføre Arbeidet for Pladsen. Derfor er der og i de forestaaende Bemærkninger fornemmelig taget Hensyn til dette Tilfælde. Men om Huusmanden sidder paa Opsigelse, er der maaskee endnu mindre Betænkelighed ved at erklære ham ubetinget berettiget til, under sin egen Svaghed eller Sygdom, at lade Arbeidet for Huusbonden udføre ved en forsvarlig Arbeider i sit Sted; thi det er da ikkun til første Faredag, hvortil lovlig Opsigelse kan gives, at Huusbonden maa finde sig i, at Huusmanden beholder Pladsen, mod at han lader Arbeidet bestride ved nogen Anden.
Forsaavidt udkastet foruden Alderdomssvaghed og Sygdom nævner andet lovligt Forfald som Foranledning til, at Huusmanden kan lade sit Arbeide udføre ved en anden antagelig Arbeider, er det, hvad enten man tænker sig Forfaldet foraarsaget ved Pligter, der paahvile Huusmanden mod Statssamfundet eller i kirkelig Henseende, eller man tænker sig det fremkaldt paa anden Maade, formeentlig lige klart, at Huusbonden i intet Tilfælde bør kunne fordre mere end en antagelig Arbeider i hans Sted, og at det maa være ubetænkeligt at erklære Bestemmelsen forsaavidt ufravigelig.
Da Departementet, som forhen bemærket, vil forestaae den 13de § i udkastet udeladt af Loven, vil det være ufornødent i den her omhandlede § udtrykkelig at tilføie, at dens Forskrift er ufravigelig. Dette vil nemlig flyde af den Omstændighed i og for sig, at ikke det Modsatte i §en bestemmes — en Bemærkning, som ogsaa gjælder om de af de følgende §er, hvis Bestemmelser, saaledes som ved enhver af dem nærmere vil blive yttret, efter Departementets Formening ikke bør være blot declaratoriske.
Ved § 6 i Udkastet (efter Departementets Forslag § 7) er af Flere gjort den Erindring, at de sidste Ord i samme: “At holde Tjenestefolk er ikke Huusmanden formeent“ vilde kunne lede til en altfor betænkelig Elusion af Forbudet mod at indtage Inderster, ligesom det er antydet, at det i ethvert Fald, for at formindske denne Elusion og hindre forøget Benyttelse af Brændsel, forsaavidt dette tages paa Huusbondens Eiendom, burde tilføies, at Tjenestefolkene ikke maae føre særskilt Huusholdning. Departementet kan dog ikke finde et saadant Tillæg passende, da det synes at maatte ligge i sædvanligt og legalt Begreb om Tyende, at de have Kosten, hvor de tjene; men man skulde formene, at den Sætning, at det ikke er Huusmanden formeent at holde Tjenestefolk, uden Skade kan udgaae af §en, og at den Regel, som i den omspurgte Henseende er den naturligste, netop vil komme til at gjælde, naar der i Loven ikke optages nogen særskilt Forskrift angaaende Tjenestefolk. Ligesom man hidtil formeentlig har opløst Spørgsmaalet paa den Maade, at det maatte bedømmes efter Pladsens Størrelse og Beskaffenhed samt Huusmandens iværende Forhold, om en af ham antagen Person kunde regnes for hans Tyende eller maatte ansees for en Inderste, og ligesom den hidtil gjældende Lovgivning kun forbyder at indtage de sidste, og har fundet det ufornødent modsætningsviis udtrykkelig at tillade Huusmanden at antage Tjenestefolk, saaledes formener Departementet, at man fremdeles kan lade det have sit Forblivende herved. Hvad der forbydes Huusmanden, bliver da, som hidtil, at indtage Inderster. Fra dette Forbud vil det, som indeholdes i første Punctum af § 6, med den nærmere Bestemmelse deraf, som indeholdes i andet Punctum, komme til at danne Undtagelse. Antagelsen af Tjenestefolk vil ikke blive berørt af Forbudet, naar de ikke i Virkeligheden — hvilket maa bedømmes efter Omstændighederne — ere Inderster, og vil heller ikke komme ind under Undtagelsen, hvilket ogsaa, under samme Forudsætning, er ufornødent. I Overeensstemmelse med denne Opfatning formenes det imidlertid nødvendigt, at der i hen optages et udtrykkeligt Forbud mod at indtage Inderster, hvilket Departementet ogsaa anseer for en bedre Lovform, end kun at lade dette Forbud indirecte fremtræde i den §, der handler om Fæstes Forbrydelse, nemlig § 8 i Udkastet. Forøvrigt finder Departementet endnu ved nærværende § at bemærke, at den Ret, som i samme er tillagt Huusmanden efter det opnaaede 60de Aar, samt i Tilfælde af Sygelighed, til at indtage en eenslig Person eller et Par Ægtefolk, hvoraf den ene er hans eller Hustrues Afkom, for at udføre Pligtarbeidet eller besørge Pladsens Drift, vel ogsaa bør tilkomme enhver Enke, der hensidder paa en Huusmandsplads. Samme Billighedsgrunde synes at tale for hende som for den alderstegne eller sygelige Huusmand, nemlig at hun som oftest vil være ude af Stand til at besørge Pligtarbeidet eller Pladsens Drift ved egne Kræfter. Det kan ikke herimod
