Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/47

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

i Eiendomme, navnlig Kjøb og Pantstiftelse, nødvendigen maa være thinglæst; men man antager endog, at overveiende Grunde tale for det Modsatte. Ligesom Frd. 29de Juni 1792 ikke giver noget Vink til en saadan Fortolkning af den gjældende Lovgivning, uagtet der unægteligt havde været Opfordring til at udtale Sætningen i denne Forordning, om den havde havt Medhold i Lovgiverens Anskuelse, saaledes angiver Frd. 29de April 1752 § 4 Hensigten med den der indeholdte Bestemmelse, at Contracter angaaende Fæste af Huusmandspladse i Udmarken skulle thinglæses, alene at være den, at derigjennem kan tilveiebringes Kundskab om Contractens Indhold for det Tilfælde, at den skulde forkomme. Departementet kan heller ikke overbevise sig om, at den af Commissionen angaaende dette Punct foreslaaede Regel i sig selv skulde være enten nødvendig eller hensigtsmæssig. De to Arter af Retsstiftelser, paa hvilke der nærmest maa tænkes, naar Talen er om Collisioner imellem Huusmandsindfæstninger og tredie Mands Ret, ere Kjøb og Pantsættelse. Hvad imidlertid en Kjøber angaaer, da har han saa naturlig og ligefrem Opfordring til at gjøre sig specielt bekjendt med hvilke Huusmandspladse der hører under Gaarden, og hvorledes de ere besatte, at det ikke kan synes fornødent, med Opofrelse af Huusmændenes Sikkerhed for Overholdelse af deres Fæste, at betage enhver ikke thinglæst Huusmandscontract Gyldighed mod senere Eiendomserhververe, hvilket skulde være det Samme som at give Sælger og Kjøber ligefrem Adgang til at forene sig om at annullere alle i Kraft værende Fæstecontracter om Pladse under Gaarden, som ikke vare thinglæste. Og hvad Pantehæftelser angaaer, da ligger det neppe engang i Panterets Natur at udelukke Eieren fra de Forføininger over enkelte Dele af Eiendommen, der maae henføres til de sædvanlige og ikke indflyde paa dens substantielle Værdie. Ny Bortfæstelse af ældre Huusmandspladse synes saaledes i intet Tilfælde at kunne komme i Strid med en Panthavers Rettighed. Og selv Oprettelse af nye Huusmandspladse kan ikke siges at gjøre det, uden forsaavidt den maatte formindske Eiendommens Værdie i den Grad, at Panthaveren desformedelst ikke kan blive skadesløs. Men i denne Henseende staaer den her omspurgte Forføining over visse Dele af en pantsat Eiendom paa lige Linie med saa mange andre, hvis Gyldighed i Forhold til Panthaveren maa, med det ovenangivne Princip for Øie, bedømmes efter en nærmere Undersøgelse af Omstændighederne, og hvilke derfor ikke hensigtsmæssigen kunne gjøres til Gjenstand for faste Lovregler.

Idet Departementet saaledes formener, at Udkastets § 2 bør udgaae, maa man med Justits-Departementet være enig i, at det i flere Henseender, og navnlig i den, som angives i Frd. 29de April 1752 § 4, er tjenligt, at Huusmandssedler thinglæses. Men man anseer det hensigtsmæssigst i denne Henseende at slutte sig til Tanken i den nysnævnte Anordning, og saaledes at bestemme Virkningen af, at Jorddrotten ikke besørger Seddelen thinglæst, derhen, at Huusmandens Stilling, om Seddelen senere hen ikke kan skaffes tilveie, bliver den samme, som om skriftlig Seddel ikke var oprettet.

Endnu skal Departementet, forinden man forlader de hidtil behandlede §er, bemærke, at man vistnok har anseet det tvivlsomt, om ikke det af Commissionens Minoritet foreslaaede Tillæg til den i Frd. 29de Juni 1792 indeholdte megen nemlig, at samme ikke indtræder, forinden Huusmanden har besiddet Pladsen uden skriftlig Seddel idetmindste eet Aar, maatte ansees som en Forbedring. Departementet troer dog, efter nøie at have overveiet Sagen, at der ved en saadan nærmere Bestemmelse neppe vilde vindes Noget. Det Ønskeligste er unægteligt, at Retsforholdet bringes i tilbørlig formel Orden, forinden det træder i Kraft; og en saadan Henstand med Opfyldelse af hvad Loven tilholder turde snarere lede til at fremkalde, end til at forebygge Tvivl og Tvist.

I Henhold til det Anførte vil Departementet foreslaae de tre første §er i den paatænkte Lov affattede saaledes:

§ 1.

Huusmandscontracter skulle af Huusbonden besørges oprettede skriftligt i Overvær af tvende Vidner, som medunderskrive til Vitterlighed, og i tvende Exemplarer, hvoraf Huusmanden leveres det ene. I Mangel af denne Forskrifts Iagttagelse ansees Pladsen at være fæstet Huusmanden for hans og efterlevende Hustrues Livstid, saalænge hun sidder Enke, for den Afgift i Penge eller Arbeide, som deraf i den sidstforløbne Tid har været svaret.

§ 2.

Bestaaer Pladsen i udyrket Mark, der skal opryddes, skal Fæstet gives paa Huusmandens og Enkes Livstid, og kan, som Følge heraf, Huusmanden eller hans Enke ikke tvinges til at fravige saadan Plads, uden i de Tilfælde, som i § 9 omhandles.