levæsenets Bestyrelse finder Grund til at iligne dem Afgift. Fremdeles bortfalder den dem hidtil paahvilende Forpligtelse til at svare Arbeidsdage til Veivæsenet og Høstdag til Præsten. Ligesaa skulle de være fritagne for at erlægge Klokkertold.
I Offer til Sognepræst og residerende Capellan pligter Huusmanden, og det hvad enten han staaer i militær Tjeneste eller ikke, 12 — er tolv — og hans Hustru eller en Huusmandsenke 6 — er sex — Skilling aarlig til hver. For det Aar, hvori Vedkommende nyder nogensomhelst Understøttelse af Fattigvæsenet, bortfalder Pligten til at svare Offer saavelsom den Huusmænd overeensstemmende med L. 2—22—12 paahvilende Afgift af 8 Skilling aarlig til Kirken, hvilken sidstbenævnte Ydelse ifølge Forordningen af 13de August 1734 § 10 ligeledes bortfalder, forsaavidt Huusmanden ei erholder Plads i Kirken.
De ved nærværende Lovs Bekjendtgjørelse ansatte geistlige Embedsmænd beholde imidlertid, saalænge de i samme Embede forblive, Ret til af Huusmandsfolk at kræve Høstdag som tilforn, hvorimod de, naar de kræve denne, ikke tillige kunne fordre Offer saaledes som foran bestemt. Ligesaa forbeholdes de ved nærværende Lovs Bekjendtgjørelse ansatte Kirkesangere Ret til, saalænge de i Bestillingen forblive, at opkræve Klokkertolden som tilforn.
Forskrifterne i foregaaende § blive at anvende til Fordeel for Strandsiddere, Inderster og overhoved Enhver, som ihenseende til de i denne § omhandlede Afgifter hidtil have været satte ved Siden af egentlige Huusmænd.
De i §§ 2 og 3 med Hensyn til Huusmandscontracter givne Forskrifter gjælde ogsaa Contracter om Leie af Huustomt, hvorved Leietageren ikke paatager sig nogen Arbeidspligt. Saafremt der i samme ikke indeholdes nogen Bestemmelse om Leietidens Varighed, ansees Grundstykket at være bortleiet for bestandig.
De i §§ 11 og 19 givne Forskrifter ere ogsaa anvendelige med Hensyn til Forbedringer, foretagne at Rydningsmænd, der ikke have paataget sig Arbeidspligt, medmindre Retten til Erstatning med udtrykkelige Ord i skriftlig Contract er opgivet. Forsaavidt Varigheden af en saadan Rydningsmands Besiddelsesret ikke er bleven bestemt, ansees han at have erholdt Fleste for sin og Hustrus Livstid.
Enhver, som istedetfor at søge Arbeide eller modtage saadant, naar det tilbydes ham, henligger ørkesløs og derved bevirker, at han eller hans Familie falder Fattigvæsenet til Byrde, ligesom Enhver, der streifer om, uden at kunne oplyse, paa hvilken Maade han lovligen ernærer sig, kan indsættes i Tvangsarbeidshuus eller straffes med Fængsel overeensstemmende med Lov (om Fattigvæsenet paa Landet) af 20de September 1845 § 51, hvorimod den ved Lovbogens 3—21—4, 5 og 16 samt Forordningen af 9de August 1754 §§ 1—4 paalagte Forpligtelse til at tage fast Tjeneste bortfalder.
Fattigvæsensanordningen for Christiania Stist af 2den December 1741 Capitel VI § 5, Forordningen af 9de October 1750, forsaavidt den endnu maatte være gjældende, Forordningen af 29de April 1752 §§ 1—5 incl. samt Forordningen af 29de Juni 1792 ophæves.
