hvorvidt Huusmanden ved i længere Tid at have besiddet Pladsen har erholdt Erstatning for den foretagne Rydning eller Forbedring. Godtgjørelsen bestemmes i Tilfælde af Tvist ved Skjøn af tvende Laugrettesmænd, opnævnte af Fogden eller Sorenskriveren uden Betaling. I Tilfælde af Paaanke afgjøres Tvisten ved lovligt Overskjøn, som inden 4 Uger bliver at reqvirere hos Dommeren. Huusbonden kan i Fraflyttelsestilfælde forlange det paa Pladsen værende Foder sig overdraget efter Taxt, hvormed forholdes efter de ovenfor angaaende Skjøn givne Regler. Gjødselen er han berettiget til at beholde uden Betaling.
Har Huusmanden erlagt Indfæstningssum ved Tiltrædelsen af Pladsen, og denne paa Grund af Opsigelse fra een af Siderne eller Fæstes Forbrydelse fratrædes inden femten Aar derefter, godtgjøres Huusmanden en Femtendedeel af Indfæstningssummen for hvert Aar, som mangler i den femtenaarige Besiddelse af Pladsen.
Enhver af de i §§ 4—12 indeholdte Bestemmelser kunne Huusbond og Huusmand forene sig om at fravige; dog gjælder dette kun forsaavidt det skeer med udtrykkelige Ord i skriftlig Contract.
Hvis Fattigcommissionen finder, at nogen Huusbond udsætter Fattigvæsenet for forøgede Byrder ved at paabinde sin Huusmand Forpligtelser, der i Forhold til Størrelsen og Godheden af hans Plads og til de med samme forbundne Rettigheder ere for strenge, kan den ved Fordelingen af Fattigforsørgelsesbyrden ilægge ham forhøiet Bidrag til Fattigvæsenet.
Den i L. 6—5—5 omhandlede Huustugt tilkommer ikke Huusbonden over Huusmanden eller dennes Hustru.
Ikke blot ifølge Dom eller Forlig, men ogsaa efter contractmæssig Opsigelse kan Huusmanden, hvad enten han har Jord at bruge eller ikke, udkastes, naar han ikke godvilligen flytter. Det Samme gjælder og, naar Huusmanden for Stævnevidnerne ved Opsigelsen har vedtaget at flytte under Udkastelses Tvang. Den, som vitterlig ikke har nogensomhelst Hjemmel til Besiddelsen af det Huus eller den Plads, hvorpaa han sidder, og ligeledes den, der uden Medhold af denne Lovs Bestemmelser eller Huusbondens Samtykke opholder sig hos en Huusmand, kan efter Huusbondens Forlangende til enhver Tid uden Lovmaal og Dom udkastes. Udkastelsen forrettes af Lensmanden imod samme Gebyr og Godtgjørelse, som er bestemt for ham i Lov (angaaende hvad der skal betales ved Retterne m. m.) af 13de September 1830 § 113.
I den Huusmanden tilkommende Besiddelsesret kan ikke tages Udlæg for Gjeld.
Leilændingen maa ikke paa den bygslede Jord nedlægge eller oprette nogen Huusmandsplads, eller bortfæste nogen saadan for et længere Tidsrum end sin og Enkes Besiddelsestid. I Tilfælde af Overtrædelse heraf har Leilændingen forbrudt sin Bygselret, hvorhos det Passerede er ugyldigt. Ligesaa skal den i Lov om civile og militære Embedsgaarde af 25de August 1848 § 24 givne Forskrift være gjældende for enhver Embeds- eller Bestillingsmand med Hensyn til den Jord, der er henlagt til hans Embede eller Bestilling.
Forsaavidt der bliver Spørgsmaal om den i § 11 omhandlede Godtgjørelse for Forbedringer paa en Plads, henhørende under en Gaard, som bruges af nogen Anden end Eieren, paaligger det denne at udrede Godtgjørelsen, hvilken han igjen kan fordre erstattet af den, som bruger Eiendommen, med en Tyvendedeel aarlig.
Den, som indløser sit Odelsgods, er kun berettiget til at udsige de paa samme siddende Huusmænd, forsaavidt en saadan Ret tilkom den forrige Besidder, eller Huusmanden maatte være sat, efterat Klage til Forligelsescommissionen i Anledning af Godsets Indløsning er udtagen.
I Sager imellem Huusmænd og Huusbønder betræffende deres gjensidige Rettigheder er Huusmanden fri for at erlægge noget Gebyr til Stævnevidnerne, Forligelsescommissionen eller Retten. Forlanger Huusmanden Sagens Behandling paa Aastædet, og Dommeren finder samme fornøden, udredes Omkostningerne ved hans Skyds og Diæt som Omkostningerne i offentlige Sager.
For Afgift til Skole- og Fattigvæsenet ere Huusmandsfolk frie, medmindre de ere i en saadan Formuesforfatning, at Fattigcommissionen eller Sko-
