paa dens moralske Tilstand. Men aldenstund et saadant System endnu ikke er gjennemført blandt de mere bemidlede Classer, formenes det ikke at være billigt, at paalægge de Individer, som have den mindste Indtægt, at opspare eller lægge tilside Noget deraf, til yderligere Savn ved deres daglige Fornødenheders Tilfredsstillelse. Det maatte i alle Fald overlades til private Overeenskomster at indrette saadanne Spare- eller Hjælpekasser, og Loven maatte alene, om fornødent, komme Borgerne til Hjælp ved Ordningen deraf. Men forøvrigt vil sikkerlig i smaae Districter, hvor der findes faa Individer udrustede med fornødne Evner til saadanne Fonds Indretning og Bestyrelse, Vanskelighederne herved lægge uovervindelige Hindringer iveien for Principets almindelige Gjennemførelse over hele Riget, og maaskee netop der, hvor det efter Næringsveienes Beskaffenhed især burde have sin Anvendelse.
I enkelte af de Commissionen tilstillede Betænkninger findes det ogsaa antydet, at Huusmændene burde tilstaaes Deelagtighed i eller Indflydelse paa Communalbestyrelsen, og er herfor anført som væsentlig Grund, at det maatte ansees ubilligt at nægte dem hiin Ret, aldenstund Communens Byrder dog for en Deel ogsaa hvile paa dem.
Commissionen har ikke fundet sig foranlediget til at forestaae nogen Lovbestemmelse i den berørte Retning Efter den nyere Lovgivning er Deelagtighed i Communalbestyrelsen eller Stemmeret i Communens Anliggender stadigen knyttet til de samme Betingelser, som activ Borgerret, hvoraf Huusmænd som saadanne ikke ere i Besiddelse; og efter hvad der er Commissionen tilkjendegivet hører Spørgsmaalet om Hensigtsmæssigheden af at udvide den grundlovmæssige Adgang til Stemmeret ikke for nogen Deel ind under den Commissionen til Behandling overdragne Sag. Men endog uanseet dette, kan Commissionen ikke finde, at der er tilstrækkelig Grund til at tilstaae Huusmændene den omhandlede Ret. Ligesaalidt i Communen, som i Staten, gjælder den Regel, at Afgifters Erlæggelse til Communen eller Staten i og for sig giver Adgang til Deelagtighed i Communens eller Statens Fællesformues Bestyrelse, — t. Ex. den blotte Capitalist bliver beskattet, men har derfor ingen Stemmeret. Hvad Huusmænd angaaer, er det for det Første saavel efter den gjældende Lovgivning, som endnu mere, hvis Commissionens Forslag bliver til Lov, meget Ubetydeligt, hvad Huusmændene yde til Communen, hvorfor de have saameget mindre Føie til at beklage sig over ikke at være stedte Adgang til Deelagtighed i Communens Bestyrelse. Forsaavidt Huusmanden er opsigelig, staaer han i et Afhængighedsforhold til Huusbonden, der giver liden Anledning til at tillægge ham den fornødne Selvstændighed. Iøvrigt danne Huusmændene heller ikke nogen saa særegen Classe af Arbeidere, at der kunde være Grund til i den her omhandlede Henseende at gjøre nogen Forskjel imellem dem og andre Arbeidere. Men uagtet Spørgsmaalet om almindelig Stemmeret i Communeanliggender neppe heller kan ansees at høre hen under nærværende Commissions Undersøgelse, vil Commissionen dog ikke tilbageholde Yttringen af den Formening, at der for Communebestyrelsen Intet vilde være at vinde, men lettelig Meget at tabe ved Indførelsen af almindelig Stemmeret i Commune-Anliggender.
I Henhold til Foranførte giver Commissionen sig herved underdanigst den Ære at forelægge Deres Kongelige Majestæt følgende
Enhver Huusmandscontract eller Contract, hvorved Nogen for en Tid af idetmindste eet Aar leier Plads bestaaende af Huus eller Jord imod Arbeidspligt til Udleieren, skal af denne besørges oprettet skriftlig i Overvær af tvende Vidner, som medunderskrive til Vitterlighed, og det i tvende Exemplarer, hvoraf Huusmanden bekommer det ene. I Mangel af denne Forskrifts Iagttagelse har Huusmanden Ret til at beholde Pladsen i et Aar udover den første Faredag efter skeet Opsigelse, eller i saa lang Tid, som han oplyser ved mundtlig Overeenskomst at være tilsagt Pladsen.
For at Huusmanden skal beholde sin Ret i Tilfælde af Strid med Panteret eller andre Trediemand tilkommende Rettigheder, maa Contracten være thinglyst overeensstemmende med Lovgivningens almindelige Forskrifter.
Gebyret for Skrivningen ligesom for Thinglysningen af en Huusmandscontract er 16 — sexten — Skilling.
Huusmanden tilkommer een Søgnedag i Ugen fri for Arbeidspligten, og det efter eget Valg, forsaavidt ikke Dagen senest i den foregaaende Uge af Huusbonden er bleven bestemt. Det Samme gjæl-
