Da vi allerede i Indledningen til første Afdeling have stræbt at vise Oprindelsen til de mange Sagn om Jutuler og andre overnaturlige Væsener, og, da de tilsvarende Sagn om Kjæmper og Konger kunne betragtes som en Gjenklang eller Modification af de samme Ideer, kunne vi her fatte os kortere. Gjerninger, som paa nogle Steder tilskrives Jutuler, f. Ex. at løfte Stene over Fjorde, efter Kirker o. s. v., overføres paa andre Steder til deres mere menneskelige Efterkommere, Kjæmperne og Kongerne, der efter Almuens Mening have været stærke, store og frygtelige som de gamle Søgurs Jetter. Den for alle Folk fælles Lyst til at omgive deres Forfædre med en uopnaaelig Glands, og hæve Fortiden og Fortids Daad paa Nutidens Bekostning, gjør det begribeligt, at Almuen tænker sig disse Helte som Kjæmper i Ordets egentlige Forstand, saameget mere, som mange andre Omstændigheder kunne styrke dem i denne Formening. „Hvis Folk i gamle Dage ei have været større og stærkere end Nutidens Mennesker,» indvender man, „hvorledes har de da kunnet opreise store Bau-
