Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/77

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
61

»Det er, som man tager det. Alle sige dog, at Genua er en smuk Stad.«

»Ere Gaderne af Guld?« afbrød Seimke.

»Nej,« svarede Olga, der saa, at Naturbarnets Fordringer gik altfor højt, til at hun kunde for­maa at tilfredsstille dem.

»I det himmelske Jerusalem ere Gaderne af Guld og Portene af Ædelstene,« forklarede Seimke.

»Hvor er din Moder?« spurgte Russerinden.

»Hos den kære Gud.«

»Der er ogsaa min Moder,« sagde Olga.

Det let bevægelige, ømt følende Lappehjerte slog hende straks i Møde. Seimke brast i Graad.

»Du skal ikke græde,« sagde Olga. »Der er én, som nok vil være en Moder for os begge.«

Medens denne Samtale fandt Sted paa Skrænten, havde André sørget for Aftensmaaltidet. Hurtig og behændlig rullede han Solteltet op, pakkede Rejseservicet ud og dækkede Bord paa det bløde Mostæppe.

Liggende mageligt udstrakt paa et kostbart Bjørneskind plukkede Grev Wasili i dette Øjeblik en ny og sjelden Plante. Paa sin livslange Leden efter Tilværelsens æsthetiske Blomster samlede han Aar for Aar en Buket, som han tilsidst vissen og fortørret vilde føre med sig i Graven, hvor den i