der fandtes ingen lappiske Bøger. Bibel, Salmebog, Katekismus og Skolebøger eksisterede ikke for de videbegærlige Samer.
Hvad de modtoge af Guds Ord, fik de gennem en Tolk[1], brudstykkevis og ufuldstændigt. De kendte ikke Gud, de anede ham kun, og i denne deres Anen blev han mystisk — fantastisk, men til Gengæld eskede mange ham inderligt, den »kære Fader Gud«, som lod Solen skinne Nat og Dag, »naar hans Tid kom«.
Lappernes Hjerter vare aabnede for ethvert Aandens Pust, der vilde komme og forvandle Troens Gnist til en mægtig Flamme.
Endnu gik de imidlertid om i Drømme uden at forstaa eller at blive forstaaede, som ukendte Gaader for enhver, der ikke kendte deres Sprog, som ukendte Gaader for enhver, der intet Øre havde for den poetiske Grundtone i deres Natur, og som beklagelsesværdige Genstande for haarde Domme og ubillig Bedømmelse.
Samernes barnlige, indsmigrende, halvt neopolitanske Væsen blev for det usympathiske Øje forvandlet til Slavens krybende Underdanighed.
Det sydlandske Element passede til Nordpolens, som
- ↑ »Kirketolk.«
