og opvakt Folk, tapre og udholdende Krigere, arbejdsomme og nøjsomme, men fødte til Verden med en sejg Oppositionsaand, der af Nordmændene i Tidernes Løb er bleven ægget ved hensynsløse Angreb paa Kvænens Fordomme og Troskab mod Forfædrenes Skikke.
Kvænen har Sprogsans, Udholdenhed og Energi, men besidder tillige en Stolthedens og Stivsindets Dæmon, der let fører ham ind i Brutalitet og Selvtægt. I Modsætning til Lappen er Kvænen høj og kraftigt bygget. Som bosiddende Arbejder og tillige fortrinlig Agerbruger er han sig sin moralske og fysiske Kraft bevidst. Denne Selvfølelse vilde være en intellektuel og ethisk Fordel, hvis den ikke saa hyppigt udartede til Overmod.
Medens Kvænerne ere et Forstandens og Viljens Folk, ere Lapperne Hjertets og Fantasiens. Forskellen mellem disse tvende, ugriske Stammer findes imidlertid ikke blot i deres Karakterer, men ogsaa tillige i deres Sprog, skønt det ikke desto mindre antages, at de tvende Dialekter for 2000 Aar siden vare ét.
»Hän kulkee lappaa!«[1] ɔ: »Han vandrer frem og tilbage!«
- ↑ Man antager, at Lap kommer af lappaa.
