Denne siden er korrekturlest
272
24de Kapitel.
Det var lige udenfor Nordkap; det var Sommer, og det var Nat.
André laa alene i sin Baad ude paa det arktiske Hav og stirrede ud. Midnatssolen skinnede.
Dikterens Baad gled hen ad det gennemsigtige Vand, som om den svævede i selve Himmelrummet.
En Verden over ham, en Verden omkring ham, og en Verden under ham.
Intet Land var at se. Af Europa øjnedes blot Nordkap, der ensom stod paa Vagt paa Maggerøen. Nordenfor var Nordpolen, Bären Ejland og Spidsbergen, forøvrigt — kun Himmel og Hav.
Ingen Genstand for Øjet undtagen dukkende Maagesværme og en russisk Lodje, hvis slanke Skrog aftegnede sig i skarpe, sort Linjer paa det ubevægelige Guldhav.
André laa stille i sin Baad, medens Voverne
