Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/252

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
236

Bibelen, vi ere det ny Testamente, vi ere Sinai, vort Legeme er Loven, derfor ere vi berettigede til at dømme Verden.

Vi ere Gud Fader, Søn og Aand, vi ere Treenigheden! Sønnen har tabt sin Magt; thi den er bleven overantvordet os, og i os har den faaet Dødskraft til at dræbe.

Brødre! Vi ere komne forat bringe Ufred. Der, hvor vi ere, maa der ikke være Fred. I skulle ikke mene, at jeg er kommen forat sende Fred paa Jorden. Jeg er ikke kommen forat sende Fred men Sværd.

Børnene skulle forbande deres Forældre, forat Forbandelsen skal komme tilbage Led for Led op ad indtil vore første Fædre.

De som ikke her i Verden blive syndefri, komme ikke ind i Himmeriges Rige.

Samer! Vi gennemskue alle Menneskers Indre, vi ere alvidende! Vi skylde hverken Præster eller Øvrighed Skat eller Lydighed.

Lad Faderens Ild[1] falde paa Jorden og fortære de ugudelige!

Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke


  1. Lynilden.