Denne siden er korrekturlest
216
Miss Hope havde under Nedfarten udstødt høje Skrig, hvorimod Olga som sædvanligt havde været taus.
Da de vare komne ud af Kærisserne, vendte André sig om mod hende og gentog det Spørgsmaal, han to Gange havde gjort som Gut:
»Hvorfor skreg du ikke?«
Og ligesom hin Gang svarede Olga:
»Jeg skriger aldrig.«
»Hun har vakkert Blod![1] raabte Vappusen, idet han pegede paa hende med Naivetetens uforstilte Beundring. »Hun er Ruona niejdda[2].«
André vendte sig hurtigt om, rev Brændevinsdunken fra den nærmeststaaende Lap og skænkede i.
»Drik, Forkører!« raabte han og svingede Bægret.
»Dat læ André Thorsens garre!«[3] svarede Forkøreren.
