Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/225

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
209

frem af Rejderne; thi Renerne maatte øjeblikkelig føres ud paa sine Bejtesteder, medens de øvrige Lapper under Sang og Latter svang sine skarpt slebne Økser, huggede Teltstokke, samlede Ris­kvister og skuffede den løse Sne bort i en regel­mæssig Runddel.

Efter nogle faa Minutters Forløb var det sorte, tilrøgede Lærredstelt oprejst. Et mægtigt Baal flammede i Midten, medens Røgen hvirvlede sig op gennem det vide, firkantede Hul, der var dannet i Telttaget.

Efter at Sneen var bleven banket af Klæderne, blev en Gryde med frosset Renkød tilligemed en anden fyldt med Sne hængt over Ilden.

Med Fødderne trukne op under sig samlede Samerne sig rundt om Baalet, slukkede sin Tørst med det smeltede Snevand, de øste op af Gryden, og sagde:

»Gud ske Lov for godt og varmt Hus!«

Den knælende Koks Ansigt belystes af Ilden, idet han, optaget af den vigtige Forretning at blæse det flydende Fedt bort, der samlede sig ovenover Renkødet, bevægede sin Mund frem og tilbage langs Grydens Kant.

De rejsende havde lejret sig i nogen Afstand fra Baalet, men ikke destomindre fløj Gnisterne