uskyldig Stimulation. Det er en psykologisk Tribut til Geniet, — voyez Gøthe!«
»Som jeg foragter mere end Sultanen i hans Harem,« afbrød Olga ham med et dæmpet Udraab, idet hun i kvalt Harme sled sin Hanske itu.
»De bruger stærke Udtryk, madame! Det er ikke smagfuldt, —moderer disse Udtryk.«
»Nej. Jeg vilde tvertimod ønske, der gaves endnu stærkere Udtryk, forat jeg med dem kunde betegne den Afsky, dette planmæssige Mordsystem indgyder mig.«
»Mord, madame?«
»Ja, — Mord af Kvindehjertets helligste Følelser, af det bedste i hendes Sjæl, af det i hende, der en Gang vil vende sig mod Morderen som en hævnende Nemesis.«
»Jeg er ikke med, min Datter. Dine Tanker have i mine Øjne altid den Fejl, at de tage en altfor høj Flugt. Du taler om Mord og Nemesis, hvorimod jeg kun en passant tillod mig at minde om den lille, let forstaaelige og let tilgivelige Forret, som —«
»Er hentet i Helvede.«
»Fi donc! Hver Gang en Dikter skaber en ny Kvindfigur, og han samtidig tilfældig træffer en
