Jeg er hans Hustru, og se, — jeg bærer det dog, fordi min Selvagtelse siger: Du maa bære det.«
Den unge Pige trykkede i sin pludselige Følelse af Taknemmelighed og tillige af skamfuld Anger et varmt Kys paa hendes Mund og flygtede bort.
»Hun er reddet,« tænkte OLga. »O, min Gud! — Hvor mange mon jeg i mit Liv bliver nødsaget til at redde fra ham!«
Grev Wasili aabnede her Døren og lukkede den sagte efter sig.
»Olga, jeg har set, hvad du har havt for, jeg saa, du gik ind efter hend. Allons! Jeg vil kun anmode dig om, ikke at vise din Deltagelse fuldt saa aabenlyst. I dette Tilfælde finder jeg den endog noget vel overspændt og eksalteret, den er ikke fuldstændig motiveret. Paa Ære, den unge Pige maatte tilvisse være meget indskrænket, meget dum, hvis hun havde tillagt Andrés Opmærksomhed en dybere Betydning. Jeg har selv i min Tid ekselleret i lignende, uskyldige Kurtiser, og — paa Ære, jeg kan af praktisk Erfaring bevidne, at de sige meget lidt, forbausende meget lidt. En Dikter, en Kunstner — par exemple —trænger stadig til en eller anden
