Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
3

sejlbare Elve Alten og Tana, og bugnende af frodigt Græs og af bladrige Løvskove.

Hver Sommer komme Tusinder af brogede Trækfugle flyvende op til Finmarken fra England, Tyskland, Frankrig, Amerika, ja — endog en og anden, der har forvildet sig fra Spanien og Italien. I syngende, pludrende og snadrende Sværme lejre de sig ved Elvenes Bredder og paa Fjeldenes Vidder.

Med Sommerens Farvel trække de imidlertid atter bort — ned mod Syd. Elvenes Bredder blive øde, og Vidderne staa tomme, men Ekkoet af deres Sang, af deres Pludren og Snadren er blevet igen. Fjeldene have hordt det fast og kaste det trofast tilbage.

Det afsides og fjernt liggende Land oversvømmes tre Maaneder om Aaret af mangfoldige Nationali­teter, netop fordi det er saa fjernt liggende og afsondret. Det synes ikke at tilhøre »Verden«, derfor søger »Verden« det.

Mod Finmarkens Kyster bryde sig aarlige Efterdønninger fra det brusende og larmende Verdenshav. Hver Gang Dønningen viger tilbage, har den stedse skyllet et eller andet, ondt eller godt, op paa dets Strande.

En Genklang fra det store Verdensorkester