Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/184

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
168

»Djævlen er faren i ham,« hylede Lapperne, »den onde Aand maa piskes ud.«

»Tilgiv mig, Husbond,« sagde Aiken, »men man skal adlyde Gud mere end Mennesker.«

Disse Ord vare Signalet for den Storm, der brød løs.

Pæsken blev reven af ham, hans ryg blev blottet, og han selv med Remme bundet fast til et Birketræ.

»Herre Jesus hjælp mig, som du hjalp hellig Stefan!« bad Aiken.

Piskningen begyndte. Slag fulgte paa Slag, og Blodet randt i Strømme ned paa Sneen.

»Hjælp mig, Herre Jesus!« bad Aiken Judnir, »lad mig faa dø for dig.«

Endelig blev Raseriet afkølet!

Endileg bleve de opløftede Arme trætte og sank ned!

Aiken blev løst fra Træet, slangt hen udenfor Kirkedøren, og tørstende efter mere Blod ilede Lapperne bort.

Der blev stille paa Højen. Nytaarsnat straalede klart ned paa Jorden.

Der laa han udenfor Kirkedøren, blødende, halv nøgen og uden at kunne røre et Lem.

Aiken forsøgte at slæbe sig hen forat faa